Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT. 5 1 3
Paa disse fuglebjerge er et myldrende liv i den korte
sommer. Om vaaren kommer maagerne trækkende, flok efter flok,
ind fra havet og besætter fjeldet. Enhver vælger sin plads efter
sin art; krykjerne bygger store reder af tang, der i lange
fryndser hænger ned over klippevæggen; lunden udhuler gange i
torvjorden, og inderst inde udklækker den sin eneste, af en
brusende dunklædning beskyttede unge; alker og lomvier lægger sit
eg paa den blotte klippe, ofte udsat for den isnende nordenvind
eller en forbifarende snebyge. Man ser dem daglig foretage sine
regelmæssige ture udover havet; ungerne vokser og trives, og
snart er disse færdige til at begynde livet paa egen haand. En
vakker hostdag er fjeldet atter ode.
Hvor disse skarer af alker, lomvier, lundefugle og alkekonger
tilbringer vinteren, vides ikke. I masser, 0111 hvilke det er
vanskeligt at danne sig en forestilling, hækker de ved alle de
arktiske ølandes kyster. Saa forsvinder de alle; nogle tusender af
alker søger om vinteren ind i vore fjorde, en og anden
alkekonge og lundefugl slaar følge med dem, men hovedmassen, de
mange millioner, forsvinder om vinteren, og man kjender ikke
deres vinterstationer i Ishavet.
Paa ølandene ovenfor Nordkap, paa Boeren Eiland,
Spitz-bergen og Franz Josefs land, ruger dels vore, dels flere andre,
tildels kraftigere byggede former, som staar vore arter nær.
Saadanne er spitzberg-alken (uria brunichii), alkekongen (mergulus alle)
og 3 arter ægte ishavs-maager. Alle disse kan vise sig i enkelte
individer eller i flokke ved vore kyster, men uden her at ruge.
Forskjellige andre arktiske vadere og svømmefugle har hos os sit
hovedsagelige sommertilhold i Finmarken, om de end ogsaa
lei-lighedsvis kan ruge paa de sydlige høifjelde (R. Collett).
Francesco Negri, der var i Finmarken i 1665, beskriver en
lundefangst og en indsamling af lundeeg, som her hidsættes.
«Ligeledes er her en mængde vildt, fugle baade i skogene og
paa sjøen, af hvilke man, uden at behøve at fodre dem, faar en
mængde eg hele aaret rundt. Jeg har her et par gange deltaget
i en forunderlig og farlig jagt, som gjælder en fugl, kaldet lunni.
Den er lidt mindre end en and, har et langt, fladt næb som
dennes, men det er smalere og skarpt som en saks. For at jage
denne fugl maa man ikke være bange for at udsætte sig for farer og
heller ikke have anlæg til svimmelhed ved at gaa over afgrunde,
og derfor er den slags jægere ikke talrige. Fjeldene styrter sig
saa steilt i havet paa disse kyster, at naar nogen, som staar
oppe paa dem, vil se havet, som skyller mod deres fod, maa han
lægge sig helt ned paa jorden og strække hovedet frem foran
fjeldkanten. Heroppe langs med fjeldvæggene flyver fuglene i
mai og bygger sine reder i de hulninger og rifter, som findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
