Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
ligere offvergrodt. Paa samme Øe hölder sig en usigelig haab
æder-fugle op, som der aarlig deris Unger udligger, saa
Duun-samblingen offte till mange Woger skulde oplobe, om det ellers
paa en sambiet staed bleff beregnet, hvad indhændtes.
Store Tamsø er lav og træløs, men har et mægtigt torvlag,
bevokset med korte planter og lyng.
Tamsøen er i juni hvid af midternes blomsterkroner, og om
høsten i gode aar giver disse millioner af multeplanter store
dele af øen sin gulrode farve.
Tamsøen er eller har været et af de bedste dunvær i landet;
under lyngtuerne eller i forsænkninger i torven samles dunen, i
regelen en gang af hvert rede.
Maager, tilhørende saavel de sortryggede som de blaaryggede
arter, ruger kolonivis paa øen, idet hver art gjerne optager et
rum for sig. Derhos hækker her et anseligt antal af graagjæs,
medens de øvrige to vildgjæs, sædgaasen og fjeldgaasen, tilhorer
landets indre dele. Disse maager og gjæs leverer flere tusen
eg aarlig.
Flere af maagerne, som havmaagen, er rovfugle og æder nu
og da nogle af de nyklækkede edderfuglunger, hvilke de sluger
hele, paa veien fra redet til havet.
Multebær fortæres saavel af maager som af andre fugle.
Diniafkastningen afhænger af veiret i rugetiden. Amtmanden
oplyser, som før berørt, i 1870: Tamsø, Vardø og Renø leverede
i middelsaar tilsammen omkring 100 kg. dun. Værdien var
dengang 24 til 28.80 kroner pr. kg., saa udbyttet af dun paa disse
tie steder skulde være ca. 2 600 kr.
Tamsøen er nu solgt fra amtmandsembedet. Collett oplyser,
at da øen hørte under amtmandsembedet, maatte forpagteren
afgive 2 tønder multer og 48 kg. renset dun af afkastningen,
hvilket synes at tyde paa en betydelig afkastning. Afgiften for
hele øen sank imidlertid fra 1884* til 1897 fra 1 250 til 500 kr.
baade for multerne, dunen og beiterne.
Af de mange øer og holmer i Porsangerfjorden (der siges
120 ialt) egner flere sig udmærket til egvær, hvis de blev fredet.
Paa flere af øerne er der birkeskog.
Det samlede udbytte af dun i amtet kan maaske sættes til
200 kg. renset dun.
Sværholtklubben er Finmarkens største fuglefjeld.
Landtungen mellem Porsangerfjord og Laksefjord kalder
finnerne Spiertta-Njargga, og paa nordspidsen ligger fuglefjeldet
Sværholtklubben.
Klubben», som fuglefjeldet i almindelighed kaldes, er
forbundet med landet ved et smalt eid.
34 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
