Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
FINMARKENS AMT.
Fjeldet bestaar af skifer i skraatstillede lag, og den forer ofte
smaa granatkrystaller.
Paa afsatser og i sprækker er der gront, især vokser
kochlearen, fjeldsyren og rosenroden yppig.
Paa Sværholtklubben ruger krykjen eller den tretaaede maage
(rissa tridactyla). Paa fjeldet er saagodtsom hvert rum af nogle
fods størrelse optaget af fuglene, saa den hele væg er hvid af de
hvilende fuglemasser.
Foruden krykjer bygger i Sværholtklubben kun nogle faa
alker og lomvier, skarve og teister.
Derimod er ikke stedet bekvemt for lundefuglen, som vælger
sin redeplads saaledes, at den kan grave sig ind i græstorven.
Alker og lomvier reiser tidlig.
Krykjen er saa godt som eneraadende.
Et, stykke ud i mai har krykjerne lagt sine tre eg, og
egge-tiden er nu inde.
Ved hjælp af stiger, som er reist hist og her mellem
afsatserne, samt delvis ved taug foregaar egindsanilingen af en ovet
mand, som tager eggene i en hov fæstet til en stang.
Tidligere kunde man samle op til 10 000 eg aarlig, og hvert
eg er værd 5 ore, men nu driver man det sjelden til over 6 000;
thi fjeldet er værre at gaa i end tidligere, heder det, det forvitrer
stadig, og store klippestykker falder ned aar om andet.
Paa hver eneste liden afsats i den steile fjeldvæg er der
enten et rede eller en siddeplads. Krykjerederne er temmelig
store og bestaar af sammenfiltrede strand- og sjoplanter. Det lugter
surt af dem, hvilket man kan mærke i afstand, uaar vinden
blæser imod.
Krykjesværmene henter sin næring fra sjoen. De lever især
af seiyngel og smaa krebsdyr, som driver med havstrømmen,
ligesaa af lodden, naar den søger ind mod Finmarkens kyster.
Omkring 12te september pleier det at være tomt i
kolonien.
I løbet af vinteren er fuglene spredte langs hele kysten i
større eller mindre flokke. I slutningen af februar vender de
atter tilbage, og først i marts besætter de alle næsten samtidig
fuglefjeldet og gjør rederne istand. Det antages, at de tager sine
gamle reder i besiddelse.
Paa fuglefjeldene jager jagtfalken, havørnen og nu og da
hønsehogen.
Sværholtklubben er det mest bekjendte fuglefjeld i
Finmarken. Amtmand Sommerfeldt har beskrevet dets herligheder
morsomt:
Fjeldet Sværholt højt og stejlt til Søesiden, og som skiller
imellem Øst- og Vestfinmarken, er, i Betragtning tillige af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
