Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(541
Steinbit eller blaasteinbit (anarrhicas lupus) fanges ofte paa
linerne.
Steinbit heder paa finsk stainir.
Fleksteinbit (anarrhicas pantherinus) er meget almindelig og
fanges i mængde under vaar- og sommerfiskerierne; den gaar
ikke i mængde dybt ind i fjordene. Den er i Norge
hovedsagelig udbredt ved Finmarkens kyster, men forekommer ogsaa spredt
paa passende dybder lige ned til Bergen.
Paa gunstige lokaliteter findes den tildels i enorme mængder.
Paa flere steder i Finmarken fiskes den saaledes i stort antal
paa linerne; alene i et enkelt fiskevær, Baasfjord vestenfor
Vardø, fiskedes vaaren 1896 mindst 8 000 stykker og samtidig
omtrent ligesaa mange i Vardø. De største havde en vægt af
26 kg.
Ogsaa paa fiskeværene i Vestfinmarken tages den i tilsender
hele aaret rundt (saasom ved Tufjord og Gjæsvær).
Den er talrig endnu paa bankerne udenfor Andenes i
Vester-aalen, og bringes fra denne fortrinlige fiskeplads daglig tillands
af fiskerne om sommeren.
Den kaldes i Kvænangen af finnerne bovlle-stainir og i Tanen
girjag-stainir (fleksteinbit).
Svartsteinbit (anarrhicas latifrons) benævnes af Vardø-fiskere
«haakjærringsteinbit», fordi dens farve minder om farven hos
haakjærringen, eller efter andres opgave, fordi hele skelettet
forekommer fiskerne blødt som hofc den nævnte haiart.
Undertiden kaldes den ogsaa «blaasteinbit», et navn, der egentlig
tilkommer den næst foregaaende art; paa flere steder kaldes den
svartsteinbit».
Svartsteinbit forekommer, som det synes, ved alle
Finmarkens fiskevær og er her kjendt af de fleste fiskere, men synes
blot paa enkelte steder at optræde i storre antal. Den angives
at være talrig udenfor Havningberg; ved Gjæsvær og Rolfsø
synes den at være noget sjeldnere, men optages ogsaa her
leilig-hedsvis.
Ved Vestfinmarken er den fanget ved Hasvik (Sørøen), samt
ved Øksfjord.
Tangbrosme (lumpenus lampetræ,f or mis) er temmelig hyppig i
tangbæltet, men forekommer ogsaa paa dybere vand.
Lumpenus maculatus forekommer spredt og i ringe mængde.
Tangsprælle eller tangaal (centronotus gunnellus) er almindelig.
Den heder paa finsk staggos, som betyder en liden stang.
Aalekusa eller aalekone, aalekvabbe (zoarces viviparus) er
almindelig.
Sylvkveite eller vaagmerr (trachypterus arcticus) er kjendt i
Finmarken fra de fleste fiskepladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
