Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
FINMARKENS AMT.
Sildekonge (regalecus glesne) er sjelden; den er funden i
Sværholt.
Ulvefisk (lycodes esmarkii) forekommer paa stort dyb i
Varangerfjorden.
Fangsten foregaar i Finmarken hovedsagelig i den tid, da
loddefisket - indtræffer, eller i maanederne april—juni, eller paa
en tid, da dybvandslinerne fornemmelig benyttes. Den fiskes
sammen med andre arktiske dybvandsfiske, som paa denne tid
viser sig under land og er gjenstand for fangst, saasom langstjert,
blaasteinbit og svartkveite. Men nogle er ogsaa leilighedsvis
fangede i høst- og vintermaanederne, og jevnlig faaes paa
disse aarstider flere individer ad gangen paa et enkelt sæt liner,
ligesom om vaaren.
I enkelte aar synes de at være talrigere end i andre;
saaledes angives de at have været særdeles hyppige i 1885 og i
1890. Af fiskerne bortkastes de som værdiløse og bringes kun
sjelden tillands. Den benævnes ved Vardø i almindelighed ulvefisk.
Torsk, skrei, vaartorsk, rødtorsk, taretorsk, bergtorsk, modd (gadus
morrhua eller callarias) er gjenstand for Finmarkens vigtigste
fiskerier.
Torsk heder paa finsk dorske; kaldes den modd paa norsk,
heder den gakran paa finsk. Det norske gjedd heder jadda. En
liden torsk heder rudnok, og har den et misdannet hoved og heder
den paa norsk torskekonge, heder den paa finsk guölle-gonagas
(fiskekonge).
Ved de undersøgelser af Norges kyster og de tilstødende
havstrækninger, som i løbet af de seneste aar har været drevne
af dr. Hjort i forening med flere videnskabsmænd, er der kastet
et nyt lys over torskens ydre livsvilkaar.
Torsken og torskefiskerierne er senere vidtløftig omtalt.
Polartorsk (gadus saida) hører hjemme i de nordlige have og
forekommer maaske udenfor Finmarkens kyster.
Hyse, kolje (gadus aeglefinus) fiskes i mængde; den er senere
omtalt.
Hysen heder paa finsk dikso eller jukso.
Hvitting, bleike, vitting, lysing (gadus meriangus) er sparsom i
Finmarken; den kaldes paa finsk fital.
Kulmulen (gadus poutassou) gaar mod nord omtrent til
Hammerfest. Den er i de senere aar fisket i Øksfjord og ved
Hasvik paa Sørøen.
Lyr (gadus pollachius) er ikke hyppig i Finmarken, men
forekommer.
Sei, mort, pale, ufs (gadus virens) er gjenstand for vigtige
fiskerier, som senere omtalt.
Sei heder paa finsk saidde; seimort kalder de atti i Pasvik. Sei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
