Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
FINMARKENS AMT.
Styrja, utor (acipenser sturio) er sjelden.
Gullbaa, sjømus, haagylling, sjøkat (chimæra monstrosa) er kjendt
af fiskerne helt til Varangerfjorden.
Haabrand, haamær, sildehai flamna comubica) kalder finnerne
i Kvænangen hammir, i Lyngen hoabmir.
Brygde, brugda fselache maxima) er iagttaget i Varangerfjorden.
Finnerne kalder den brugda eller Suorja.
Haa, pighaa (acanthias vulgaris) forekommer i alle fjorde.
Svarthaa, svarttorsk, blaataske (spinax niger).
Haakjærring, haaskjærding, haakall (srymnus microcephalus) er
meget hyppig og gjenstand for fiskeri.
Haakjærringen kalder finnerne akali og akaS «liden kjærring»,
akkolagges. En mindre art kalder de gajj-akali. Paa Helgø kalder
de den snuölgga-junne (snotnæse). Endelig kaldes den spælg. En
haakjærring af 4—5 fods længde kalder finnerne stevet (støvle).
Pigskate (raja davata) er hyppig.
Lurskate, kloskate, skate, tindebikkja, tindeskata (raja radiata) er
almindelig.
Storskala, glatskata, sletskata (raja batis) er almindelig
forekommende.
Pir aal (myxine gl uti nosa) er meget almindelig og odelægger
ofte torsken paa linerne.
Torskens vækst og vandringer. Torsken er den vigtigste
fisk i Finmarken. Af den fiskes der mest.
Torsken udklækkes af et lidet kuglerundt, glasklart eg eller
rognkorn, saa stort som et knappenaalshovecl. Eggene flyder og
kan samles i masse i en liden hov, som slæbes i overfladen.
G. O. Sars opdagede først, at torskens eg flød i havet, og han
studerede deres vækst nærmere.
Torskens udvikling og liv er i væsentlig grad afhængig af
havets strømme, med disses vekslende saltgehalt, temperatur og
næringsmængde.
Torsken gjennemgaar 4 naturlige udviklingsstadier: som eg,
som yngel, som ung torsk og som den voksne torsk. Den
foretager store næringsvandringer og ynglevandringen.
Der er en stationær stamme, fjordtorsken.
Gydningen kan i det store taget kun finde sted paa de flade
kystbanker i den ytre skjærgaard, hvor dybden er 60—100 m., samt
i de større fjorde; ingen gydning foregaar udenfor den bratte eg,
der falder af mod det store nordhavsdyb, eller paa det
grundere vand.
Yngelen udklækkes 18 dage efter eggets befrugtning; 14 dage
efter udklækningen er den 7—8 mm. lang, 1 maaned gammel er den
12 mm.. 2 maaneder aammel i regelen 15—20 mm. Om sommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
