Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(549
er yngelen omkring 50 mm. lang; i høstmaanederne, naar den
er 5—6 maaneder gammel, er den blevet til smaa unger fra
60—100 mm. lange eller lidt derover.
Eg og yngel kan af havstrømmene fores langt bort fra
gyde-pladsene.
Mange fiskearter har flydende eg, og i sommermaanederne
driver den største del af eggene og yngelen bort fra gydepladsene
og ud over havet med de strømme, som paa denne aarstid fører
kystvandet ud fra land, og torskeyngelen ernærer sig her til ud
paa høsten af den rige aate, som paa denne tid udvikler sig i
kystvandet; i 1900 fandtes smaa torskeunger i 30 miles afstand
udenfor Finmarkskysten.
Fjordene er i sommermaanederne i det store blottede for
aarsyngel, skjønt der i somme fjorde paa flere steder i de indre
dele er rige gydepladse.
Tidlig paa sommeren kan de om vaaren udklækkede
torskeunger alene holde sig svævende i havets overflade; jo længer det
lider ud over sommeren, desto mere udviklet bliver deres
svømme-evne. I juli maaned kan de begynde at samle sig i knuder eller
smaa stimer. Bedst sees dette paa de saakaldte «skaller», grundere
partier ude paa bankerne, hvor seien gaar og fraadser i
torskeunger og kril. Her kan man en stille dag pludselig se havets
overflade kruset af de spidse seiflnner, som kan samle sig til en
eneste stor klump eller masse, saa sjøen bobler lang vei.
Herude ligger fiskere med kastenøter og passer paa disse øieblikke
for at samle i noten hundreder eller tusender i et enkelt træk.
Saadanne seifiskere ligger i juli maaned paa Gjæsboen, i
Loppe-havet o. s. v. Ud af noten gjennem maskerne gaar stimer af
smaa torskeunger, og i seimaverne er der masser af torskeunger
sammen med kril.
Senere driver yngelen fra kysten og fjordene ud paa det aabne
hav, hvor den finder næring i aate eller i de drivende organismer,
planktonet, hvorpaa havet da er rigt.
Udover hosten dør efterhaanden den rige aate bort, og
hermed forsvinder torskeungernes næring. De maa benytte den
svømmeevne, de har, og søge næring paa havbunden. Heri
understøttes de af havstrømmene, der til denne aarstid sætter mod land,
og saaledes kan torekeungerne da efterhaanden, dels dreven af
vandlagenes bevægelser, dels svømmende i smaa stimer, søge ind
mod landet og ind i fjordene.
Havstrømmene fører saaledes de smaa fiskeunger tidlig paa
sommeren ud til havs for at lade dem vokse op blandt sommerens
rige næring (aate), og naar denne igjen forsvinder, føres de tilbage
mod kysthavets bunddyr. Nogle kommer ind til den grunde kyst
og lever mellem de vældige taremasser i skjærgaarden, andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
