Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
A at eller aata betyder smaa sjødyr, som tjener fiskene til føde.
Alle de i havet frit drivende smaa sjødyr og sjøplanter kaldes
med et fremmed ord plankton, hvilket nogenlunde svarer til det,
som paa norsk kaldes gror, sjogror.
Fiskerne ved, at havet er klart og gjennemsigtigt om
vinteren, at der om vaaren og sommeren vokser op en mængde
smaat kryb, som gjør havet ganske «gjennemsigtigt, ja forandrer
dets farve. Paa norsk har man et særegent udtryk for dette.
Det kaldes gror. Det kjem gror i sjoen , heder det, naar alt
(let kryb trives og formerer sig.
Lige ved kysterne er der skoge af tang i et smalt bælte, ned
til 20—30—40 favnes dybde, og mellem tangen er der
forskjellige smaadyr, som lever af den, og andre dyr, som igjen fortærer
dem, ligesom paa land, hvor planterne skafter næring til dyr og
mennesker. Ogsaa i det aabne hav er der en plantevækst, ofte
usynlig for det blotte øie, men alligevel rig nok til at ernære
et myldr af smaadyr, som igjen er til føde for større dyr lige op
til blæksprut, sild, makrel, sjøfugl og hval.
Aaten eller groren (planktonet) omfatter baade de drivende
planter og dyr. Planterne er ganske smaa, meget lavtstaaende
former; de hører væsentlig til de saakaldte kiselalger; de kan,
naar de optræder i store masser, sees i vandet, og de gjør dette
ugjennemsigtigt.
En anden lavtstaaende gruppe (perulinier) er dækkede af et
tvndt celluloseskal og staar paa overgangen mellem planter og
dyr. De lever hele sit liv svævende i havet.
Manæterne kan trods sin størrelse regnes til de i havet
drivende dyr, thi deres egenbevægelser er saa langsomme, at de
næsten viljeløst følger med havstrømmenes bevægelser. Manæterne
har en eiendommelig udvikling, som paavist af professor Michael
Sars. De gjennemgaar en generationsveksel; eggene af de
fuldvoksne manæter udvikler sig ikke til nye manæter igjen, men de
sætter sig først fast langs med land og vokser ud til en liden
polyp, og denne polyp afsnører smaa meduser, som igjen vokser
ud til manæter.
De forskjelligste rækker af dyreriget, til og med fiskene, har
drivende former, selv om ogsaa en hel del af dem kun driver
om en kortere del af sit liv. Omtrent alle de sjødyr, som lever
paa grundt vand, har en ungdomstid, da de svømmer frit omkring,
saaledes mange arter af sjøstjerner, kraakeboller, ledorme,
mosdyr, forskjellige krebsdyr fra rur til krabber og hummer, snegle,
muslinger, sjøpunge og fiske. Især om vaaren vrimler sjøen
af saadanne larveformer, som ofte er helt forskjellige fra de
voksne dyr.
Af alle de i havet drivende dyr er krebsdyrene de vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
