Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
FINMARKENS AMT.
som aate; de findes i sligt antal, at de danner hovednæringen
for større dvr.
Der er mange forskjellige former, og enkelte har en enorm
betydning for hele havets økonomi. Hid hører raudaat, rødaat,
som er det dyr, som vel overhovedet forekommer i det største
antal individer i det norske Nordhav; det er en liden krebs (paa
latin kaldet c.alamis firt mar chieus), der er fiskerne vel bekjendt fra
sildemaverne.
Den er faa millimeter lang og Andes i slige masser over
hele Nordhavet, at man til visse aarstider i faa minutter med
en ganske liden hov kan samle hundredetusender. Den er
karakteristisk for hele Nordhavet, og en meget nærstaaende form er
særegen for polarvandet.
Kødaateii horer til de dyr, som kun forplanter sig en gang
i sit liv; eggene befrugtes i moderdyret og gydes frit ud i sjøen.
Naar moderen har gydt alle sine eg, dor hun, og hannerne dør,
naar de har udtømt sin sæd. Eggene begynder straks at dele
sig i celler, og snart slipper der ud en larve. Efterat den har
svømmet en tid omkring, skifter den skal og gjennemgaar 5
forskjellige larvestadier. Forst paa det tite stadium har den
lighed med en voksen caianus; men endnu maa den gjennemgaa
flere skalskiftninger, for den bliver voksen; det 1 1te stadium fra
egget af er det fuldvoksne individ. Endnu paa det 10de stadium
kan man ikke se nogen forskjel mellem hanner og hunner.
Foruden de ganske smaa former af krebs findes en gruppe
krebsdyr, noget større og høiere udviklet, ca. 1/t tomme lange;
de sammenfattes af fiskerne under fællesnavnet kril og er en
væsentlig bestanddel af hvalernes næring.
Størst af alle drivende krebs er endelig nogle ræker, der
tilhorer ganske andre arter end de sædvanlige ræker, som er
bunddyr; de er frit svømmende i Nordhavets midtre vandlag og
tjener til næring for mange af de store nordlige dyr, som f. eks.
grønlandssælen.
Foruden disse krebsdyr er en hel række dyreformer af andre
grupper af betydning som næring for fisk, fugl, sæl og hvaler i
de arktiske egne. Til disse horer vingesneglene, af hvilke særlig
to arter ogsaa er fiskerne bekjendt; den ene, hvalaat (clio borealis),
er i levende tilstand pragtfuldt rødfarvet og ligner sommerfugle i
vandet. Sammen med denne lever flueaat (limacina helicina), der er
vel bekjendt af vore ishavsfarere; den har lighed med en stor flue.
Desuden spiller en række, af fiskerne mindre kjendte
former, ogsaa en rolle, saaledes vandklare meduser, orme etc.
For forstaaelse af Finmarkshavet og dets dyreliv er sjøgrorens
hurtige vækst og bortdøen af vigtighed, og sjøgrorens trivsel og
hen visnen er afhængig af havet selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
