Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
Veel at samle de i havet flydende rognkorn i hove paa
mange steder over et stort farvand kan man finde ud, hvor
gydningen har foregaaet, eller man kan af rognkornene se, hvor de
voksne fiske gyder. Rognkornene flyder op imod overfladen og
røber derved gydepladsen. (J. Hjort).
Torsken gyder inde paa kystbankerne. Man finder
flydende rognkorn paa eller over bankerne udenfor Vesteraalen og
Senjen, men ikke udenfor den bratte eg, der i ca. 1 5 mils afstand
her følger kysten længer syd.
Heller ikke andre fiskes flydende eg findes som regel udenfor
eggen.
Eggene eller rognkornene findes i masser over de banker,
hvor der drives stort fiske, paa de saakaldte fiskebanker , medens
der i de saakaldte render af 1 —200 favnes dybde mellem
disse, hvor fisken ikke findes, kun er meget faa eg.
Foruden eg af torsk og hyse er der ogsaa eg af mange
andre arter fisk, saaledes eg af rødspetten, kveiten, gabeflyndre
(drepanopsetta) og brosme foruden eg af krebsdyr.
Torskens eg er saa lig hysens, at man for at skille dem
maa opdrætte dem til larver.
Masseforekomster af eg fandtes i Finmarken kun søndenfor
Sør-øen, det nordligste sted var Breivikbanken. Hverken havet mellem
Finmarken og Bjørnøen eller i Finmarkens kysthav og fjorde kunde
lignende mængder af eg paavises. Ogsaa enkeltvis, dog i -langt
mindre mængde, er der flydende torskeeg i kysthavet helt øst
mod Murmankysten; denne forekomst er dog sparsom.
Gydningen østenfor Hammerfest sker kun i meget ringe
udstrækning, noget som bekræftes ved de drivende larvers og
yngels udbredelse.
De store skreimasser gyder saaledes søndenom Sørøen.
Østenom denne finder kun sammenlignelsesvis langt mindre
gydning sted svarende til, hvad ogsaa er tilfældet i de fleste norske
fjorde.
De flade kystbanker af ca. 30—50 favnes dybde ytterst i
og udenfor skjærgaarden er efter dette torskens gydepladse.
Her findes torskens flydende eg samlede i store masser, og
her gjennemgaar de sin første udvikling. Udover sommeren
udvikler disse eg sig til smaa unger fra en til nogle tommers længde.
At skreimasserne ikke gyder i masse østenom Sørøen, synes
ogsaa at fremgaa deraf, at udbyttet af rogn her ikke er betydeligt.
Det fiske, som foregaar fra Breiviken paa Sørøen, er derimod delvis
et jiotfiskc. Fra Loppen og Breivik kommer der rogn i handelen,
tildels ogsaa fra Kjøllefjord og Tanen, men rognudbyttet i
Østfinmarken er ringe, ofte ca. 700 tønder aarlig.
Størrelsen af gotfiskets hele udbytte kan ikke opgives uden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
