- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
566

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMI

Omvendt naar polarstrømmen bevæger sig sydover, følger
dyrene med; naar den f. eks. nordenfor Færøerne stoder mod
Golfstrømmen, kan endel af vandmasserne blandes, og organis
nierne kan fremdeles følge med; paa denne maade kan dyr fra
Ishavet som hvalaaten (clio borealis) finde sin vei lige til Norges
sydlige og vestlige kyst. Naar de findes, er det altid et mærke
paa en tilblanding af ishavsvand. Deres udbredelse varierer med
aarstiderne; de arktiske dyr findes om vinteren og vaaren
nærmere ind til Norges kyst end om høsten.

Det er i de øverste vandmasser, at der 0111 sommeren
udvikler sig et myldrende liv ved lysets og varmens indvirkning.
Men dette lag er ikke dybt; tidlig paa sommeren naar det kun
ned til 10—20 favnes dybde, udover eftersommeren bliver
fordelingen jevnere, og man finder et rigt dyreliv lige ned til 50
favne under overfladen. Nedenfor er det temmelig fattigt.

I Golfstrømmens vandmasser er dyrelivet meget ensformigt;
dybere ned, i det iskolde vand, som hele veien dækker Nord
havets bund under 3—400 favnes dybde, og som staar i direkte
forbindelse med Ishavets vandmasser, er der igjen et
eiendommeligt samfund af dette drivende dyreliv. Antallet af arter er
betydeligt. Det er store ræker, eiendommelige meduser,
forskjellige krebs, og desuden talrige glasklare, over tommelange pilorme.

Alle disse arter findes hos os kun i det kolde vand under
Golfstrømmen, men i Ishavet lige op imod overfladen.

De danner næringen for de fiske, som lever i de midtre lag,
som uer, torsk, hyse, mellem havets overflade og bunden.

Vinterfisket og vaarfisket eller loddefisket. Den torsk,
som fiskes i Finmarken, er dels skrei, som gyder, eller den ældre
voksne, kjonsmodne torsk, dels og fornemmelig den torsk, som
følger lodden, og som derfor kaldes loddetorsk; den er, som for
berørt, mest en yngre aarsklasse, skjønt ogsaa skrei, hvis
blaa-rode rognposer, gytja, viser, at den har gydt. følger lodden.

Torsk fiskes ogsaa om sommeren under sommerfisket, og
denne torsk, bakketorsken, grundtorsken eller kabeljau, er vel
skrei, som er kommet til huld efter gydningen.

Gotßske betyder gydefiske; en gotfisk er en fisk, som gyder.
Got betyder dels gydning, dels den udgydte rogn. Det kommer
af verbet gjota, gaut, gotet, som betyder at gyde. G gt ja betyder
rognhinde, den udtømte rognpose i fisk, hvilken pose benyttes
som agn.

Lofotfisket er et gotfiske, finmarksfisket kun delvis. Torsken
synes nemlig ikke at gyde i mængde udenfor Finmarkens kyst,
undtagen paa et par steder, og den mængde rogn, som kommer
fra Finmarken, er derfor ringe mod den, som kommer fra Lofoten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free