Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6
FINMARKENS AMT.
som efter 9 dages fiskesøgning indbragte 1 667 stykker cabliau,
er bekjendt, men ikke efterlignet.
Forsøget foretoges for den kongelige oktroierede finmarkske
handels regning i august maaned «Forellen» var en jagt, drægtig
9 læster.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede maa nordmændenes
fiskeri have foregaaet lige inde ved land, medens russerne, som
havde bedre baade, fiskede længere ud paa havet, som Leopold
von Buch beretter. Hans omtale af denne sag er mærkelig,
blandt andet fordi han allerede da er inde paa tanken om
at skaffe fiskerne gode baade ved offentlig foranstaltning. Han
skriver:
«Har en nordmand eller en fin fanget nogle fiske ved Nordkap
eller fngø, saa ror han til land, hviler sig, koger sin fisk, og
drager først derefter ud igjen paa ny fangst. Russerne derimod
reiser mandagen med sin baad ud paa det aabne hav, og trods
storm og bølger ser man ham ikke igjen for torsdag. Han sover
i selve baaden, medens hans kamerat stadig maa øse ud vand,
som bølgerne slaar ind. De vilde ikke engang vende tilbage efter
;! eller 4 dages forløb, hvis fisken kunde holde sig længer uden
at blive saltet. Saadant noget har finmarkingen aldrig forsogt,
og han vilde ligesom en indlandsboer anse det for utroligt, at
saadant kunde ske, hvis han ikke daglig havde det for øie.
Men en russer fanger kanske 100 vog, siger de, som kjender
til det, medens derimod finmarkingen paa det samme sted kun
faar 4, høist 10 vog.
Herimod anfører de vistnok, at hvad en russebaad holder
ud, det kan de med sine lette og daarlige baade ikke vove. Det
kan være sandt nok, men da de ikke selv bygger sine baade,
men kjøber dem hos andre, hvorfor da ikke straks faa russebaade
fra Arkangel?
Maaske burde regjeringen tage under overveielse, om det
ikke var værdt at kjøbe slige baade i Arkangel og tilbyde dem
fra et oplagssted lige i nærheden til det dorske folk. Der er
alligevel enkelte, endog blandt finnerne, der har vilje til at hjælpe
sig selv, og en fin, som skaffer sig torskegarn, vil vel ogsaa se
at faa en stærkere baad, naar han saa en udvei til at faa en
saadan.
Russerne fisker sædvanlig med liner, og ogsaa ved dette
arbeide udmærker de sig. Saa lange liner, som russerne har,
bruger ingen nordmand. De rækker ofte en halv mil udover, og
fiskeren ser ofte ikke fra den ene ende til den anden. Saadanne
liner holdes ikke alene oppe ved begge enderne, men ogsaa i
midten, og de har fra 6 til 700 angler, med 1 Vs favn mellem
anglerne. Er [den sat ud, saa venter russeren ikke længe; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
