Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
reiser straks hen og trækker linen. Han brager vel 1 times tid,
før han kommer did, og derpaa 2 til 3 timer, før alle angler er
draget op. Længer kan han ikke vente, fordi korstrold ellers
kan ødelægge agnet. Er linen draget, bliver den straks sat igjen,
og saaledes holder de paa hele dagen, indtil der ikke er mere
rum i baaden til fisken, eller til denne ikke taaler at ligge længer
i det varme veir. Men disse folk er ikke blot udholdende og
driftige; de driver sit arbeide med særlig omhu. De anvender
næsten ligesaa meget flid paa at skafte sig agn som til fisket
selv. Om sommeren omkring Nordkap brager de smaasei, som
de fisker i fjordene, og for at faa den, opholder de sig i dage i
bugterne. Om vaaren foretrækker de lodde. I omegnen af
Vardøhus til Vadsø, Pasvik og Peisen kommer hele ekspeditioner fra
det hvide hav; de bliver der i flere uger ikke i anden hensigt
end at skaffe sig agn, og derefter reiser de først did, hvor deres
egentlige fiskefangst foregaar.
Mon en fin eller en nordmand i Finmarken reiser 1 mils
vei for at faa agn? Det er derfor ikke besynderligt, at russeren
vender tilbage fra Finmarken med stort udbytte, og den
finmarking, som klager over russerens held, ligner ganske den bonde,
som finder det uretfærdigt, at naboens korn paa agrene staar saa
meget bedre end hans eget, uden at tænke paa, at det kun er
naboens forstand og møie, som derved belønnes.
Visselig lyder det som en bespottelse, naar man hører, at
Vardø aarlig 1 mil ude i havet er ligesom beleiret af russerne.
De spænder sine liner over hele kysten og ligger ugevis udenfor,
saa indbyggerne kan se dem, og vender tilbage med fulde baade.
Og i Vardø holder næsten folk paa at omkomme af hunger. De fisker
intet. De har i aarevis klaget og klager stadig høiere. Russerne
odelægger os, de røver fra os vor næring. De forhindrer fisken fra at
komme til os. Hvorhen? Ind i husene? Russerne har aldrig
paastaaet, at de fisker paa eget omraade; og der er aldrig ført
klage over, at de hindrer finner og nordmænd fra at følge deres
eksempel. Men det er vistnok saa, at et saadant sjofolk, som
med saa stor iver forfølger sit maal, det at fange fisk, nødig vil
holde sig politiske og politibestemmelser efterrettelige, og
forsaavidt kan man heller undre sig over, at de uordener, hvori de
er skyldige, ikke er meget storre. Selv de nyere klager (1807)
over russernes udskeielser paa Vardo kom næsten ligesaa meget
af de ulykkelige kjævlerier mellem embedsmændene paa Vardøhus
indbyrdes, og russerne tjente dem kun som paaskud.»
Nu er dette forandret, idet nordmændene fisker ligesaa godt
som russerne, men flnmarksfisket saavelsom lofotfisket drives i
det hele fremdeles med primitive midler og med en stor ødslen
med kræfter. Fiskerne er for en stor del afhængige af det lune-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
