Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6
FINMARKENS AMT.
fulde kystfiske, og det marked, som fiskerne nu har for sin fisk,
er utilfredsstillende.
Det gamle norske kystfiske har i aarhundreder foregaaet
temmelig uforandret over store dele af vort land og de gamle
norske lande. Torskefisket med smaa, aabne baade drives helt
fra Strilelandet til Finmarken. De samler sig paa enkelte gamle
kjendte fiskepladse, Lofotens, Finmarkens fiskevær, som skik har
været fra gamle tider. Paa Shetland fisker bønderne i sine smaa
vestlandske seksæringer til de seneste tider som i gamle dage,
medens store fiskerflaader har omgivet øerne. Paa Færøbanken
udenfor øerne og i fjordene, i de islandske fjorde — overalt har
nordmændene og deres ætlinger drevet dette eiendommelige
kystfiske, de aabne baade, de smaa rorboder i land, hvor fisken
saltes og folkene bor. Der er stort slid i den koldeste aarstid,
lunefulde vekslinger i fangsten og gjennemsnitlig ringe udbytte.
Den gjennemsnitlige mandslot i Lofoten pleier at være mindre
end 200 kr. for 4 maaneders slid, og disse penge skyldes ofte
bort, før de tjenes.
Indtil de aller seneste tider er, naar undtages enkelte faa
distrikter, bibeholdt et kystfiske. Langs hele den norske kyst,
paa Island, Færoerne, Shetland, Bohuslæn, hvor der overalt findes
fjorde og skjærgaard, moder man overalt aabne baade, som vistnok
indbyrdes afviger fra hinanden i detaljer, men som dog alle bærer
præget af den samme oprindelige type. I alle disse lande er der
overensstemmelser i redskaber, fangstmaader og livsvilkaar for
fiskerne. Om vaaren driver de skreifiske, naar torsken nærmer
sig bankerne langs land eller siger ind i fjordene. Om sommeren
søger de længer ud paa bankerne efter sei, torsk eller kveite.
Om høsten er det ofte sildefiske, hvor ikke veirforholdene
forbyder alt fiske fra de smaa baade. I store dele af disse lande
er der ogsaa de samme samfundsforhold. Der er langt mellem
folk, ingen markeder for fersk fisk. Fisken maa derfor tørres
eller saltes og sælges til kjøbmænd, som forst lange tider efterpaa
faar varen betalt, i regelen med andre varer. Det er den gamle
saakaldte bondehandel med gjældbundethed for fiskerne og hasard
for handelsmanden.
Karakteristisk for dette kystfiske er dets lunefulde karakter.
Fra langt tilbage i tiden veksler yderst fattige aar med enkelte
rige tider, som længe bliver staaende for befolkningen som en
herlig, svunden fortid.
I det 1 9de aarhundrede har i andre lande havfisket udviklet
sig. Det hollandske sildefiske holdt sig til aarhundredets midte
nede paa et lavmaal af mellem 30 og 40 000 tønders aarligt
udbytte, medens fangstudbyttet i den sidste halvdel voksede op
til over en halv million tønder aarlig. Paa samme maade voksede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
