Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6
FINMARKENS AMT.
I mai og juni viste der sig ikke nogen fiskemængde paa
selve landhakken langs Østfinmarken, men samtidig fiskedes i
dybrenden udenfor kysten i en dybde af ca. 200 favne godt, mere
end 8 000 torsk paa 32 000 angler. Desuden fangedes steinbit,
hyse, brosme, kveite og haakjærring, mest steinbit.
I juni forekom torsken i mængde kun i dybrenden og da
saa langt ost som til Syltefjord. I juli og august fandtes
fiskemasserne længer ost.
Forsøgene synes at vise, at fiskemængderne i juni holder sig
især vestlig for Syltefjord, medens de i juli og august forekommer
længer øst. Sammenlignet med Østhavets udstrækning maa
forsøgene karakteriseres som faa, saa de bor fortsættes og gjentages.
Det er, som berørt, ikke givet, at bankerne i havet udenfor
Finmarkens kyster er lige fiskerige hvert aar, og i det hele maa
forsøgene fortsættes, for man kan have nogen sikker mening om
deres rigdom paa fisk.
Havfisket udenfor Finmarken har adskillige vanskeligheder
at kjæmpe med. Fisken kan ikke sælges rund, idet der i
Finmarken ikke er anledning til at sælge den uden sløiet og efter
vægt. Hvis en fiskedamper kommer til land, saa maa fiskerne
selv sloie al fisken, og dampbaaden ligger da uvirksom. Det vil
være vanskeligt at faa mere end to sjøveir om ugen, dels paa
grund af det stormfulde veirlig og dels paa grund af den tid,
som medgaar af sløiingen af fisken.
Ogsaa agningen af linerne maa folkene selv udfore, idet man
ikke altid kan erholde tilstrækkelig hjælp til agningen.
I syttierne og begyndelsen af ottierne, udrustedes ikke saa
faa fartøier til torskefiske under Spitzbergen. Endel af de ved
det indskrænkede haakjærringflske ledigblevne mandskaber reiste
i 1875 fra Hammerfest paa 4 fartoier med en besætning af 23 mand
til dette fiske. Dette gav godt udbytte, og i de følgende aar
udrustedes flere fartoier, men senere ophørte dette fiske.
Sildefisket. Vistnok er der saagodtsom hele aaret rundt
noget sild i flere af Finmarkens fjorde, men det er ofte smaa
sild, der væsentlig benyttes som agn.
Nu og da fiskes fedsild, i somme aar i mængde.
Sildens liv og vandringer er ikke kjendt saa godt som
torskens. Sildens eg lægges paa bunden og kan ikke saa let findes
som torskens.
Efter bottlenosefangernes erfaringer er der især paa 2 v. og
63° n. meget ofte sild i bottlenosens mave, ligesom sild her ofte
er iagttaget.
Spredt forekomst af sild optræder ogsaa nærmere kysten,
saaledes paa Loppehavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
