Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
Hvalfangerne i Finmarken har seet, at mange af de finhval,
der skydes om sommeren i havet mellem Bjørnøen og Norge, har
sild i maven, dog mest mellemstørrelser (stor og smaa
Kristiania-sild). Særlig synes der en 10—20 mil nord af Finmarkskysten
at være et strøg, hvor disse sildeforekomster er almindelige.
Her færdes ogsaa store mængder springere.
Smaasilden er funden midtsommers i utrolige masser i maverne
paa den sei, som fanges ude paa skallerne, f. eks. Gjæsboen.
Silden synes at være spredt over enorme strækninger af
Nordhavet i ringe individantal. Da Nordhavet for største delen
er 1 000—2 000 favne dybt, er ingen sild født der ude; de maa
være vandrede did og maa igjen vandre tillands, naar de selv
skal gyde sin rogn paa de grunde sandfiak.
Det er vanskeligt at bringe paa det rene, hvad en dyb
vandmasse indeholder af sild, og i drivgarnsforsøg undersøger man kun
de øverste faa favne af havet. Under langefisket paa 150 favnes
dybde om sommeren er ved Aalesund ofte paatruffet fersk sild
1 langens mave.
Under land har sildens optræden i det nordligste Norge
været meget vekslende. I 60-aarene og begyndelsen af 70-aarene
til 1873 var der et meget stort sildefiske, som igjen forsvandt,
men som i de aar, det varede, med stor regelmæssighed aar for
aar gjentog sig paa de samme steder af kysten.
I selve Finmarken har der i de senere aar kun været lidet
sild; derimod fortælles, at nordlændinger, som i 40-aarene reiste
til Finmarken, havde med storsildgarn og fiskede til agn.
1868 var der om høsten sild langs kysten i hele
Vestfinmarken, men der blev fisket meget lidet, da man ikke v;v beredt
paa det slags fiske.
Overhovedet forekommer sild i Finmarken baade ved havet
og i fjordene. Der fanges imidlertid lidet, og dette medgaar
hovedsagelig til agn og husbrug; der benyttes ikke lidet som
kreaturfoder. Der er ikke altid redskaber til at tage den med
eller tilstrækkeligt salt og tønder til at virke den, og ofte er
fiskerne optagne af andet fiske eller med indsamling af ho,
brændemateriale o. s. v. Store stimer strømmede i oktober 1873
ind i Varangerfjorden, men kun et par tusen tønder blev virket til
handelsvare. For sildehandelen har det, som saltes i Finmarken,
ingen betydning. Fra 1881—1885 blev der betalt
medicinalafgift af i gjennemsnit 3 tusen tdr. aarlig og fra 1886—1889 af
2 tusen tdr. Tidligere er der heller ikke fisket meget sild, hvad
udførselen viser. Denne var:
1757—1762 .... 281 tdr. aarlig.
1765—1788 .... 302 —»—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
