Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
I Talvik, Kistrand, Lebesby og Sydvaranger og flere herreder
tiskes endel smaasild, der væsentlig sælges til agn i fiskeværene.
H Håkjerringfisket. Navnet haakjærring er maaske en
forvanskning af det oldnorske hdskerdingr, skjønt man ogsaa paa
oldnorsk havde benævnelsen håkerling og hdkarl paa denne fisk.
Haakjærringen har ikke ben, den hører til bruskfiskene og er
en meget glubsk rovfisk. Den brede mund har omkring
halv-sjette hundrede tænder. Svælget er tøieligt og maven rummelig.
I maven paa en 14 fod lang haakjærring fandtes en hel
sælhund, 8 store skrei, 1 lange paa 4 fod, et meget stort
kveite-hoved, samt flere stykker hvalspæk. Den siges at regne hvalen
til sit jagtbare vildt. Selv sin egen slægt sparer den ikke.
Den forplanter sig ved eg, der er runde og uden skal, og
som den lægger paa bunden i slik eller anden blod grund. En
haakjærring har saa mange eg, at eggeblommerne kan fylde en
halv tønde.
I Speculum boreale omtales, at finmarkingeriie brugte eggene
til pandekager.
Rognen hos haakjærringen ligger i to sække langs fiskens sider,
der bliver bredere, jo længere ned de kommer, indtil de forener
sig ved gydehullet. Sækken indeholder mangfoldige tilsender rogn,
og hvert korn er af høist ulige størrelse. Nede ved gydehullet
er rognen, naar den er fuldt udviklet, omtrent af størrelse
som et stort hønseeg, medens de aftager i størrelse, jo længere
de ligger op i sækken. Man skulde deraf kunne slutte, at
gydningen foregaar i et længere tidsrum, og som en følge deraf
ogsaa paa høist forskjellige steder. De mest udviklede rognkorn
er som nævnt af et hønseegs størrelse, er runde og omgivne af
en seig hinde. Indholdet har fuldkommen lighed med eggeblomme,
med hvilken de ogsaa har noget beslægtskab i lugten.
Ogsaa haakjærringen foretager store vandringer, men
haa-kjærringens naturhistorie er i det hele kun ufuldkommen kjendt.
Den forekommer i de nordlige have i uhyre masser. Ved
den norske kyst aftager den sydover. Paa Nordlands kystbanker
findes den i masser om vaaren under skreiens opsig. Erfaring
viser, at en saadan banke først kan drives, naar haakjærringen
har forladt den. Den er fisket ud for eggen paa liner paa ca.
550 favnes dybde, og den hører til de fiske, som kan forekomme
baade paa grundt vand og i særdeles store dybder.
Den er almindelig langs den norske kyst, men fangsten
er for tiden mest indskrænket til Ishavet, og er vigtig for
Finmarken.
Fartøier, især fra Hammerfest og Vardø, deltager aarlig i
dette fiske; baadfiske drives fornemmelig fra Vardø, Hasvik, Lop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
