- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
618

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til 6

FINMARKENS AMT.

pen og Øksfjord; tidligere ogsaa fra Tanen og Lebesby. Ogsaa
Tromsø sender aarlig nogle fartøier paa haakjærringfangst.

Haakjærringfisket er gammelt i Finmarken. Tidligere dreves
det meget med aabne baade. Redskaberne var dybsagn som nu;
men man havde ikke spil til indhivning. Folk inde i fjorde med
dybt vand, tildels ogsaa kystfiskerne, brugte tillige liner, hvilke
ofte var af haar (haarsima), medens forsynenes øverste halvdel
bestod af tjæret taug og den nederste af kjætting. Længden var
forskjellig, som regel var der ikke mere end 30 angler med en
afstand af 10 favne mellem hver. Linen sattes som en
torskeline. Den er gaaet af brug og benyttedes tilsidst i enkelte fjorde
af nogle finner.

Flere baadforlis med tab af menneskeliv fandt sted ved
haakjærringfisket, saa dette nu drives mest kun om sommeren
efter endt loddefiske. Baadfiskerne søger undertiden indtil en
40 mile tilhavs. Massen af haakjærringfiskerne har fartøier
mellem 7—30 tons, undtagelsesvis over 40 tons. De er taklede dels
som skonnert, dels som galeas, jagt eller skøite. Besætningen
er fra 4—7 mand, som regel 6. Baadene, saavel de aabne som
de med dæk, har en besætning af 4 mand og en drægtighed af
omkring 6 tons.

Til et haakjærringbrug hører et omkring 32 tons drægtigt
fartøi med 6 mand. Fiskeredskaberne er (i dybsagnsnører, hvert
af 250 favne 12-garns kale. Til hvert snore hører: 1 favn
sokne-bolk af tjæret taug, en (i kg.s jernsten med en 1 fod lang
friholder, hvortil er fæstet som forsyn (fortørn) en jernkjætting af vel
en favns længde, samt 2 angler, hvoraf den ene er fastgjort midt
paa forsynet og den anden i tampen. Anglerne er
hjemme-smedede, med en længde af 9 tommer og 5 tommer mellem
spidsen og læggen. Fartøiet har et 300 favne langt 5-toms kabel
taug med 15 favne kjætting som forlober samt en dræg eller et
varpanker paa 130 kg. Til varpets indhivning bruges spil. Til
leveren bruges leverfade paa 1—-5 tønder; ialt medtages træ tii
300 tønder lever. Haakjærringen er som regel 4 til 7 m. lang,
og leveren er af høist forskjellig størrelse, fra 20—250 liter lever,
endog 460 liter. Til lokkemad tages med 20 tdr. trangrugge
eller grakse. Graksen fyldes i smaa sække, der fæstes med en
strop til varpet, og langs dette glider de nedover mod bunden.
Tranen fra gruggen siver ud gjennem sækken og føres videre af
strømmen, og den trækker fisken hen til det sted, hvor fartøiet
ligger. Som agn benyttes sælspæk, man regner 18 kg. for hver
10de tønde lever, der faaes; kjødet af fisken kan ogsaa benyttes
som agn. Begge dele skjæres i strimler, og der sættes saa meget
paa angelen, som denne kan rumme, hvilket ikke er lidet.
Tidligere hjemførtes endel af kjødet af fisken for at torres som ræk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free