Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
ling. Enkelte steder i udlandet anvendes skindet til sko og
sæle-toi. Tidligere blev det benyttet; i Pontoppidans Magazin er blandt
udførselsartikler af finmarkske varer fra 1 765—1788 opført 47
havkalveskind og 74 haiskind.
Fangstfeltet er fra 1 mil af Finmarkskysten til
Spitz-bergen. Som den mest passende dybde ansees 160—200 favne.
Helst søges stærkt afgaaende grund, særlig sandet, stenet
eller skjælbegroet grund; jevn bund med blod ler ansees for
mindre god.
Naar man ved loddet har fundet passende dybde og bund,
sættes varpankeret, og alle dybsagn føres ud. Naar snøret har
naaet bunden, tages 2—3 favne grundmaal, hvorpaa det belægges
om en paa rækken fastsat, ganske tynd og et par alen lang
træstang, den saakaldte «vaker », der viser, naar fisken har bidt paa
krogen. Denne hives da op ved hjælp af spillet og holdes oppe
ved siden med krogene og taklerne. Naar leveren er udtaget,
og det fornødne kjød til agn afskaaret, stikkes hul paa maven,
hvis indhold udtømmes, hvorpaa den blæses op med et blæserør
eller en liden blæsebælg. Naar den er godt opblæst, ombindes den
gjorte aabning med seilgarn, og man lader kroppen gaa i drift.
Hvis man lod kroppen synke, vilde de andre haakjærringer fraadse
i den og foragte agnet.
Undertiden er strømmen saa stærk, at man ikke kan faa
snørerne i bunden, hvilket kan hindre fisket flere døgn itræk.
Storm hindrer ogsaa ofte fisket, idet fartøiet gaar i drift. Man
driver da enten med en del af varpet ude, eller man lægger bi
for seil.
Naar rederiet holder kosten, fordeles udbyttet saaledes, at
fartøiet tager 2 tredjedele og mandskabet 1 tredjedel. Af dette
har skipperen som regel 2 mandsparter. Holder besætningen selv
kosten, hvilket ofte er tilfældet, fordeles udbyttet ligelig mellem
fartøi og mandskab, hvorhos skipperen faar visse procenter af
nettoudbyttet, hvilke udredes af rederiet. Kostholdet er i det
hele taget meget godt. Naar fartøiet «hölder alt», bruges
almindelig norsk skibskost, som regel kjød 3—4 gange om ugen og
fisk de øvrige dage. Brændevin medgives nu kun
undtagelsesvis. Ved baadfiske har baadføreren 1U af fangsten for baad,
redskaber og det til agn benyttede spæk, medens de andre 3A
fordeles ligelig mellem den samlede besætning, i almindelighed 4 mand.
Et meget godt sommerfiske er 300 tdr. lever, men ofte faaes
kun det halve.
Hammerfestfangerne driver haakjærringflske i april paa
kystbankerne og landbakken, i mai langt fra land, og fra nu af
trækker fangsten sig efterhaanden længer og længer fra land. Hvert
fangstfartøi gjør i regelen 2 ture, en i april—juni til kystban-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
