Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OC. HVALFANGST.
Hvidfisken er ogsaa en arktisk hval, dog ikke i den grad,
som den foregaaende. Dens udbredelse strækker sig fra Sibirien
i øst over Spitzbergen, langs Grønlands kyster ned langs
Labradorkysten. Den foretager vandringer. Fangsten er noget for sig
og skiller sig noget fra den store hvalfangst.
Ved Spitzbergen fanges den med store ca. 600 favne lange
nøter med 6 tommer store masker og garn af lillefingers tykkelse.
Med disse store noter stænges stimerne inde mod land, og med
mindre nøter tages hvidfiskene enkeltvis op mod land og dræbes
der. Fangsten er underkastet tilfældigheder, og fangstmændene
kan vente forgjæves i uger.
Nordmændene begyndte fangsten paa Spitzbergen i IH66.
I ! 868 dræbtes der hundreder med daarlige redskaber. 1
aarene 1869—78 var der god fangst først langs vestkysten, saa
i Hinlopenstrædet.
Ved Spitzbergen findes der nu næsten ingen hvidfisk.
Fra Tromsø fangedes i aaret 1901 kun 26 hvidfisk, som
betaltes med 60 kr. pr. stykke.
Kugler fra Nordamerika er fundne i hvidfisken paa
Spitzbergen.
De kommer til Spitzbergen henimod mai og kaster da sin
ene unge. De lever af blæksprut og fisk, formodentlig væsentlig
af polartorsk og laks eller sjørøyr.
Narkvalen holder sig ligesom grønlandshvalen nærmest
polarlandenes kyster eller isen, særlig ved- Grønlands vest- og østkyst,
Spitzbergen og Novaja Semlja og den sibiriske kyst. Den er et
hurtigt, livligt og godsligt dyr, som svømmer med adskillig fart.
De har tilbøielighed til at leve i flokke; ofte viser de sig i talrige
smaa flokke paa et halvt dusin eller mere.
Der er fundet blækspruter i dens mave, men langs land ogsaa
bundfisk.
Der er nogle hvaler, hvis vandringer især er begrændset til
den nordlige del af Atlanterhavet, og som derfor kan kaldes
nordatlantiske.
Nogle lever af plankton og kan kaldes planktonhvaler; hid
horer nordkaperen, blaahvalen, seihvalen og knolhvalen.
Andre jager blæksprut, som bottlenosen og grindhvalen.
Atter andre jager andre fiske, saaledes finhvalen, vaagehvalen,
delfinerne og spækhuggeren.
Planktonhvalerne er bardehvaler, som fra vandet siler og
fortærer havets smaa drivende organismer, særlig rodaaten og krilen,
som udgjør deres føde. De foretager store vandringer om høsten
fra de nordlige egne af Nordhavet til sydligere farvande og om
Taaren eller forsommeren igjen nordover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
