Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
Nordkaperen tilhører rethvalerne. Denne art har i tidligere
tider i store mængder sværmet langs Frankriges, Storbritanniens
og Islands kyster og derfra ved sommertid vandret nordover i
det norske Nordhav og var gjenstand for fangst. Gamle hvalben
fundne paa Sørøen og ved Vardø tilhørte nordkaperen, levninger
fra fortidens hvalfangst. I tidligere tider forekom den i store
mængder; nu er den særdeles sparsom og et meget sjeldent dyr.
Blaahvalen forekommer i Finmarkshavet kun i tiden juni—
august. Blaahvalen hverken sees eller fanges før i de sidste dage
af mai; den forsvinder i september. Paa Island viser blaahvalen
sig tidligere, saaledes allerede i april og mai, dog er ogsaa her
juli maaned den rigeste fangstmaaned.
Forklaringen af blaahvalens vandringer ligger deri, at den
udelukkende lever af plankton, særlig af smaa krebsdyr, krilen.
Dens føde bestaar næsten udelukkende af en liden gjennemsigtig
ræke, kril.
Denne kril gror op om vaaren og forsommeren, og kun
midtsommers er der næring for blaahvalen i Finmarkshavet. Heri
ligger forklaringen til denne hvals vandringer, og det samme gjælder
seihvalen, ligesom det samme antagelig har været tilfældet med
nordkaperen.
I disse vandrende hvaler findes undertiden harpuner,
saadanne, som aldrig anvendes under fangsten i Finmarken, men
som bruges ved Nordamerikas østkyst. En harpun, som i 1888
blev fundet i en blaahval,- bærer en indskrift, som viser dens
amerikanske oprindelse.
Blaahvalen viser sig aldrig ved Finmarken med smaa unger,
derimod parrer den sig deroppe. Blaahvalen antages at gaa mere
end et aar drægtig, og den har neppe nogen bestemt tid, da
den kaster unger.
Seihvalens forekomst i Finmarken ligner mest blaahvalens,
ogsaa den er en planktonhval. Af 357 dræbte seihval var kun
7 fanget før 1 ste juni. Den kommer ogsaa først, naar planktonet
er groet op; den holder sig særlig i Vestfinmarken.
Antallet varierer fra det ene aar til det andet; i 1884 blev
kun skudt 6 stykker, .i 1885 659 stykker. I dette sidste aar
fangedes den helt fra Søroen til Murmankysten.
Dens maveindhold er rødaate (calanvs); den sidste dag den
til 1885 var observeret i Finmarken var 8de september.
Antagelig føder de sent paa aaret, ikke i den tid, de
opholder sig indenfor norske farvand.
Knølhvalen regnes blandt planktonhvalerne, skjønt den ikke
udelukkende lever af planktonet; under loddefisket er den fundet
med lodde i maven, undertiden fuldsprængt af lodde.
Blaahvalen og seihvalen forekommer i Finmarken omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
