Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIVAL OG HVAI.FANGST
657
Finhvalens parringstid er aarets første maaneder; den gaar
drægtig et aar.
Finhvalen forekommer foruden i Finmarkshavet ved Europas
kyster, ved Grønland, Nordamerika, og er den eneste finhval,
diner funden i Middelhavet.
Langs det sydlige Norges kyster viser den sig især under
sildefiskerierne, specielt ved storsildfisket udenfor Romsdal,
vaar-sildfisket og østlandsttsket. Da storsildfisket fandt sted udfor
Vesteraalen, optraadte den ogsaa der i mængde. Enkeltvis er den
iagttaget i de danske farvande søndenom Skagen, ja helt ind i
Østersjøen, langs Hollands, Belgiens, Skotlands og Englands kyster,
i kanalen, den biskayiske bugt, ved Spaniens, Frankrigs og
Italiens middelhavskyster.
Finhvalernes forekomst synes meget variabel og er utvilsomt
afhængig af de fiskestimers optræden, som de følger. Deres antal
paa en kyststrækning vil derfor være afhængig af »årstiderne og
vekslinger i fiskestimernes indsig i de forskjellige aar.
De fanges ogsaa paa den vestlige side af Atlanterhavet,
særlig ved Island.
Vaagehvalen er. maaske den hyppigst forekommende finhvalart
ved vore kyster.
Den fanges paa Vestlandet i skjærgaarden, idet den stænges
inde med not og senere dræbes med forgiftede pile. Befolkningen
har gjennem lange tider været opmærksom paa, at visse pile
frembringer en fra saaret hurtig fremadskridende blodforgiftning,
som i løbet af 24—36 timer dræber dyret, og at pile, som er
stukne i slige saar, fortrinsvis fremkalder lignende blodforgiftning
paa et nyt dyr. De kaldes derfor for dødspile». Bekjendt som
kvalvaag er Skogsvaag paa Sotra ud for Bergen.
Vaagehvalen parrer sig tidlig om vaaren og foder sent paa
høsten eller midtvinters.
Vaagehvalen forfolger ligesom finhvalen sildestimerne og synes
i det hele at have samme levevis som finhvalen. Paa grund
af sin ringe størrelse er den dog ikke gjenstand for
hvalfangernes jagt.
Springeren, hvidskjævingen (delphinus acutus) samler sig i
mængder rundt baugen af fartøiet og følger lange strækninger, snart
foran, snart ud til siden, snart rundt fartøiet. Delfinerne forfolger
sandsynligvis de yngre aarsklasser af silden.
Under loddeindsigene i marts kan de forekomme i mængder
langs Østfinmarken og Murmankysten en mil eller to fra land.
Spækhuggeren er kjendt i vort land fra vaarsildfisket, hvor
den forekommer i store mængder, især paa de saakaldte «aater»
eller de tætpakkede samlinger af silden. Den kan gaa i flokke paa
7—8 stykker. Fiskerne kalder den staurgris eller grisen.
42 — Finmarkeils amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
