Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O FINMARKENS AMT.
De lever saagodtsom udelukkende af fisk, væsentlig af sild.
Leilighedsvis angriber de ogsaa større dyr, selv hvalerne.
Spækhuggerne er graadige dyr. I maven af en 7 m. lang
spækhugger fandtes levninger af 13 niser og 14 sæler, og disse
levninger var saa friske, at de neppe var mange dage gamle.
Sælerne antages efter at være slugte under fordoielsen at blive
flaaede, og de afflaaede skind kastes op.
Kongespeilet siger om disse hvaler: I sin grumhed mod
andre hvaler er de lige med hunde mod andre dyr, idet de samles
i flokke og anfalde store hvaler, og hvor der er en stor hval
alene, bider og udmatter de den, indtil den faar sin død deraf.
Blandt de hvaler, som lever hele sit liv i de varme egne,
besøger en art, kaskelotten, af og til ogsaa det nordligste Norge.
Den kaldes af engelskmændene sperm-uh ale, der antages at være
en forkortelse af spermacet-whale.
Den har en vidtstrakt udbredelse saavel i Atlanterhavet som
i det stille hav, ialfald indenfor vendekredsene.
Det har hændt, at kaskelotter er strandede paa Norges kyst.
I 189li blev 2 kaskelotter skudt i nærheden af Østfinmarken,
begge tidlig paa sommeren. Man saa en flok paa 7 stykker, af
hvilke da 2 blev skudt.
De forekommer saaledes af og til om sommeren i de
nordlige farvande og er allerede fra gammel tid kjendt i Norge.
Guldberg meddeler, at Kongespeilet omtaler dem og beskriver
dem saa nøiagtig, at ingen tvil kan næres om, at beskrivelsen
gjælder kaskelotten.
Kaskelotten lever væsentlig af blækspruter, af og til af fisk.
De holder sig mest i flokke paa op til 100 stykker.
Hvalernes legemsbygning, udseende og levevis er saaledes
forskjellig. De nordlige egne har sine beboere (grønlandshvalen,
hvidfisken og narhvalen). De varme have sender yderst sjelden sine store
kaskelotter op i Nordhavet. Nordhavet har sine egne hvaler, hvis
vandringer er bundne inden Nordhavet og det nordligste
Atlanterhav. Sent paa vaaren og forsommeren indfinder der sig en mængde
hvaler over hele Nordhavet; nogle, som bottlenosen, forfølger langt
fra alle kyster de store blæksprutstimer, medens andre, som blaa
hvalen, seihvalen, knølhvalen og vel fordum nordkaperen, vandrer
nordover mod de rige planktonhave, for at forsvinde, naar høsten
og begyndelsen af vinteren med sit morke og goldhed dræbei
sommerens kortvarige liv.
En gruppe forlader kun undtagelsesvis Nordhavet, men de
former, som oftest sees ved vore kyster, lever af kysthavets fisk
og folger derfor disse paa deres vandringer.
Tilfældig er fangsten i skjærgaarden og fjordene med nøter.
Grindhvalen fanges af og til paa Færøerne, og ogsaa hertillands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
