Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OG HVALFANGST.
ti 4 Vi
var der 240. Det største antal i et aar af hollænderne dræbte
hvaler var 2 074, nemlig i 1701. Man udvandt af disse (i7 817
quardeler (1 quardel = 3 tdr.) spæk.
Fra 1675—1721 sendte hollænderne 6 995 fartøier ud paa
hvalfangst, og disse fangede 32 908 hvaler, der udbragtes til
84 millioner rigsdaler. Paa hvert skib kommer derved aarlig
4.96 hval. I denne tid dreves tiskeriet først i det aabne, isfri
farvand nær kysten, og i regelen med held, men da hvalerne
ogsaa blev fordrevne fra dette omraade, blev udbyttet mindre
sikkert.
Man blev nødt til at seile ind mod isen, som oftest i
vestisen, og derved forvoldtes ofte betydelige tab ved forlis.
Fjordfangsten afløstes af den saakaldte «isfangst langs
iskanten. Man maatte følge iskanten fra Spitzbergen nedover mod
Island.
Hvalfangsten dreves ogsaa ihærdig af hamburgerne, der synes
at have sendt de første skibe ud omtrent 1635—40. I aarene
1670—1720 seilede aarlig gjennemsnitlig 46 skibe, i 50 aar 2 289
skibe, fra Hamburg til kysterne af Grønland og Spitzbergen.
I disse 50 aar, 1670—1720, var udbyttet af hamburgernes
fangst 9 976 hvaler eller 4.36 hval pr. skib aarlig.
Ogsaa Bremen og Emden udrustede aarlig skibe til
Spitzbergen. Bremen gjennemsnitlig i denne tid 1 5—20, Emden kun
nogle enkelte, indtil fangsten i 1757 ganske ophørte.
Danmark og Norge synes dengang at have deltaget i fiskeriet
under kysten af Spitzbergen, da der ved havnenes deling blev
indrømmet de forenede lande den saakaldte Danske Eiland .
Men der foreligger ingen opgaver over skibenes antal og udbyttet.
I 1619 oprettede Kristian IV et grønlandsk kompani, og
endnu samme aar sendtes 2 skibe paa hvalfangst. Kompaniet
hævedes allerede i 1623, men Scoresby anfører, at de engelske
hvalfangere i 1620 ikke fangede synderlig, da en masse hollandske
og danske skibe dette aar opholdt sig under kysten af
Spitzbergen.
I 1629 gav Kristian IV paany et interessentskab i
Kjøbenhavn tilladelse til med 3 å 4 skibe at drive hvalfangst under
Spitzbergen og handel paa Grønland.
I)a de fremmede nationer forulempede de danske hvalfangere
og paa Spitzbergen udøvede vold mod dem, lod Kristian IV i
1632, samtidig med at der klagedes hos den hollandske regjering,
et orlogsfartøi gaa til Spitzbergen med de danske hvalfangerskibe.
Kongen betragtede Spitzbergen, som han kaldte •
Christiansborg», som et ham tilhørende land og gjorde paastand paa
høi-hedsret over de nordlige farvande.
Kompaniet i Kjøbenhavn fortsatte i nogen tid aarlig hval-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
