Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O FINMARKENS AMT.
fangsten under Spitzbergen, men da udbyttet bestandig blev
tarveligere, ophørte det tilsidst.
Oplysninger om dansk-norsk hvalfangst i den følgende tid
er faa. Under 3dje april I <178 bevilgedes Bergens indbyggere
visse friheder i grønlandsfarten, og ved reskr. af Iste marts 1090
blev fastsat, at indvaanerne i Kristiansand og Arendal skulde
samtlige fortsætte grønlandsfarten. Et privilegium for hvalfangeri
og tranbrænderi i Trondhjems stift er dateret 3dje december 1 692.
I 1697 bragte 4 danske skibe 1710 puncheons eller 4 828
tonder tran hjem, og samme aar, 13de september, udstedtes der
privilegium for et kompani i Bergen og for et andet i
Kjøbenhavn. Fra 1721 er en fortegnelse over samtlige til hvalfangst
fra europæiske havne udrustede skibe; deraf er 5 fra Bergen, og
i de følgende aar fiskede enkelte danske og norske fartoier, men
med ringe held.
I 1697 skal to svenske skibe have bragt hjem omtrent 1520
tønder tran fra Spitzbergen.
1 aaret 1697 samlede de fleste hvalfangerskibe sig i
Klok-bay eller, som den ogsaa kaldes, «Engelske bay», hvor der er
gode ankerpladse. Der var krig mellem Holland og Frankrige, og
de seilede under konvoj^ering af 9 hollandske og 2 hamburgske
armerede skibe. Zorgdrager, en bekjendt hollandsk
hvalfangerkommandør, laa her med sit skib med 7 hvaler og angiver
antallet paa dem at være:
121 hollandske skibe, der havde fanget 1252 hvaler,
54 hamburgere —»— 515 —
15 bremere —«— 119
2 emdener —»— 2 —
192 skibe 1888 hvaler.
Hvalfangsten, der hidtil var drevet i farvandene mellem
Grønland, Island, Spitzbergen og Novaja Semlja, blev i
begyndelsen af det 18de aarhundrede udvidet til det af englænderen
Davis i 1585 opdagede og efter ham opkaldte Da visstræde.
1716 begyndte fangsten i Davisstrædet. Allerede 1721
udrustedes til Baffinsbugten 355 seilere, 251 hollandske, 55
ham-burgske, 24 fra Bremen, 20 biskayiske og 5 fra Norge. I det
18de aarhundrede fortsattes denne fangst.
For at opmuntre til hvalfangst udsatte den engelske regjering
en præmie, der forst, i 1 732, var 20 sh. pr. ton for ethvert skib,
der udrustedes til fiskeri i Davisstrædet og under Spitzbergen.
Den engelske hvalfangerflaade, der i 1739 kun udgjorde 5
skibe, steg i 1756 til 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
