Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O FINMARKENS AMT.
«l’aar ik i Elsfjord blev anlagt i 1891, ophørte i 1900.
Tønsberg hvalfangerselskab i Oksefjord blev anlagt i 1898,
ophørte i 1904.
Af guanofabriker har der været følgende: en i Sørvær selskabet
Finmarken ); ved Bøie paa Sørøen (Svend Foyn); i Vadsø (Svend
Foyn); i Mehavn (Svend Foyn); i Smelroren ved Bussesundet
(selskabet Haabet ), flyttet til Baasfjord; i Svartnes ved Bussesundet
(Kristiania hvalfangerselskab), samt i Jarfjorden (Tønsberg
kraft-foderfabrik), der flyttedes til Ingo.
Trankogerier havde alle selskaber.
Fn fabrik for hermetisk nedlægning af hvalkjod blev anlagt
i Sørvær i 1883. Den tilvirkede aarlig omkring 24 000 rationer
bifsteg og 1 000 kg. polse og røget kjød. Derimod har der været
saltet meget lidet. Til fabrikationen benyttes udelukkende
seihvalen, og af denne fortrinsvis rygstykkerne foran rygfinnen.
Hvalkjod synes for tiden lidet skattet. Anderledes var det
tidligere.
Nisekjød var saaledes i gammel tid anseet for en kost, som
ikke var at foragte. Da Sigurd Jorsalfar en julekvæld forlangte
kjød, blev der baaret ind varmt nisekjod (Fornmanna sögur VII,
side Kil).
Sæl- og hvalkjod brugtes i ældre tid i de rigere
husholdninger i Frankrig. Ogsaa i England var det en herreret. I
London betaltes omkring 1450 for 50 kg. nisekjød det samme
som for 12 laks, og ved den fest, der gaves i anledning af erke
bispen af Yorks installation i 1466, serveredes 12 niser og
sælhunde.
Skibsforer Dahl gjorde forst i 1857 i Varangerfjorden forsog
paa hvalfangst med baade og almindelige harpuner med line,
men udbyttet blev kun 1 finhval.
I 1864 begyndte Svend Foyn sine forsøg paa hvalfangst i
Varangerfjorden. I aarene 1865, 1866 og 1867 forsøgte han sig
frem; i 1866 fik han ingen hval, og i 1867 fik han kun 1, men
i aaret 1868 skjød han 30 hval, og saa begyndte den
regelmæssige fangst, som i faa aar voksede op til en betydelig bedrift.
Hvalfangsten begyndte i den allerøstligste del af Finmarken.
I aarene 1864—68 arbeidede Foyn alene og kun med 1 skib fra
sit etablissement i Vadsø, i aarene 1869—75 havde han 2 skibe,
flk i 1876 sit tredje skib, og i 1877 begyndte det förste kon
kurrerende selskab i Jarfjord (Tønsberg hvalfangerselskab); men
først fra 1882 blev der dog fart i udviklingen.
Efterat det patent, som Foyn havde, var udløbet i 1882,
dannede der sig mange konkurrerende selskaber, der drev fangst
langs Finmarkens kyst.
Der var i 1882 15 skibe, som i 188,-5 forogedcs til 27. 1 aarene
1886 og 1887 var antallet af skibe størst, memlig 34; da be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
