- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
679

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVAL OC. HVALFANGST.

gyndte en langsom, men stadig aftagen i skibenes antal, saaledes
at der i 1901 var 19.

Alle de østligste etablissementer var først anlagt, og bedriften
flyttede sig stadig vestover. Paa en tid var der rundt den store
Varangerfjord fra Kobholmfjord til Vardø paa en gang 13
etablissementer, hvoraf ingen var i drift i 1901. Længer vest ligger
Syltefjord; her var 3 etablissementer, af hvilke det sidste blev
nedlagt i 1899. Baasfjord var det østligste punkt, hvor der
endnu i 1901 var hvalfangstetablissement i drift, men her var
der ogsaa 2 nedlagte stationer. Af de vestligere etablissementer
tilhørte flere de samme selskaber, som tidligere havde drevet
længer øst. Foyns baade, der for drev i Varangerfjorden, drev i
1901 dels t’ra Mehavn, dels ogsaa fra Bøie paa Sørøen.
Selskaberne har maattet flytte vestover og forlade de felter, hvor
hvalfangsten begyndte.

De hvaler, som fangedes i Finmarken, var blaahval, seihval,
knolhval og finhval. De 3 første arter opholder sig kun til
begrændsede tider i Finmarkshavet; de foretager særdeles store
vandringer (helt til Amerika), og der er kun yderst sjelden unger
af dem i Finmarkshavet. Finhvalen derimod holder sig i norske
farvande aaret rundt og i Finmarkshavet store dele af aaret, om
den end til enkelte tider er sjeldnere end til andre. Desuden
sees dens unger, saa hele dens liv kan siges at tilhore norske
farvande.

Hvalfangeretablissementerne har flyttet sig fra øst mod vest
over hele Finmarken og en del af Tromsø amt; fra oprindelig at
omfatte bare blaahval har fangsten efterhaanden udviklet sig til
ogsaa at omfatte 3 andre arter; den er blevet udstrakt fra aarets
første maaneder til september.

I de senere aar undersøgte hvalfangerne hele Finmarkshavet
og begyndte tidligere paa aaret; dog blev der fanget mindre hval
end i tidligere aar, og særlig var forskjellen paafaldende for
blaa-hvalen. Et eneste fartoi skjød 30 blaahval det første aar i
Varangerfjorden i slutten af 60-aarene, medens den hele flaade spredt
over hele Finmarken ikke tilsammen har fanget det halve af dette
antal af den værdifuldeste hvalart.

At der nu er langt færre hvaler at se imod tidligere tid,
er sikkert nok.

Amtmand Hammer beretter i 1763, at der ofte gik hvaler
lige ud for amtmandsboligen i Alten.

Amtmand Sommerfeldt skriver i 1 799, at < Havgabet ved
Sværholt bespendes af legende og brølende Hvalfiske i hundrede Tal,
der synes af Skaberen at være anvist sin Tumleplads her forat
spærre Millioner Fisk, indtil Tid og Veir tillader Landets
Indbyggere at opfange sin Del deraf .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free