Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OC, HVALFANGST.
aaret, efterat det nævnte hærværk havde fundet sted med
guano-fabriken og trankogeriet i Mehavn.
Den overtro er meget gammel, at hvalerne bistaar fiskerne
i deres fangst. Allerede Plinius omtaler, hvorledes niserne hjælper
fiskerne i Sydfrankrige med fangsten af en fisk, som heder helt.
I omegnen af Nimes (Nemausus) i den narbonensiske
provins er der, siger han, en sjø, som heder Latera (nu Lac de
Maguellone), hvor niserne jager sammen med folkene.
En utallig mængde helt (mugil cephalus) strømmer nemlig paa
en vis tid gjennem den trange del af sjøen. Plinius beskriver
hvorledes fiskerne raaber saa høit som muligt Simon . og
hvorledes niserne kommer og hurtig danner en slagorden og
hindrer fiskene i at søge dybet og jager dem op paa grunde
steder, livor fiskerne kan tage dem i garn.
De fortærer, heder det, en del fisk, men da niserne ved, at
deres hjælp er mere værd end en dags arbeide, saa venter de
til den følgende dag, og bliver da fodret ikke alene med fisk,
men ogsaa med brød dyppet i vin.
I Kongespeilet , som er fra ca. 1260, heder det:
Der er endnu en hvalart, som heder fiskreki (vistnok
vaage-hvalen), og det er den, som menneskene næsten har størst nytte
af. Thi den driver tillands ude fra havet baade sild og aislags
anden fisk, som 0111 den var skabt og sendt til det af Gud, og
som om det var et den paalagt embede, saalænge fiskerne
fre-deligen driver sit fiske. Den har den underlige egenskab, at
den omhyggelig kan skaane baade folk og baade. Men hvis de
bliver uenige, saa at der flyder blod, saa er det, som 0111 denne
hval vidste om det, og den gaar da mellem landet og fiskene
og driver dem alle bort fra fiskerne og ud i havet, ligesom den
før havde drevet dem til dem. Denne hval er ikke mere end
30 fod (fod kaldes i Kongespeilet» alen) eller 40 der, hvor den
bliver størst, og det gaar godt an at spise den, dersom det var
tilladt at fange den; men det er ikke tilladt at fange den eller
gjøre den noget til mens, da den ofte gjør menneskene stor nytte.
Hvaler, som tænktes at drive fisken ind, kaldtes dels
fiskreki, dels sildreki. Det har mere betydning af fiskegjæter og
silde-gjæter end fiskedriver, sildedriver, thi reki forekommer i
forbindelsen sauöreki, nautreki, hjaröreki: sauegjæter, fægjæter,
kvægvogter.
Peder Claussøn gjengiver Kongespeilet s beretning, men
oversætter, at det er «i Longen forbødet att veide hannom .
Det heder nemlig i landsloven VII, «4:
Man kan jage, hvor man vil, undtagen vaagehval (sildreki)
i sildefiske. Hvis en mand skyder vaagehval i sildefiske og
spilder Guds gave, saa skal han betale til kongen 8 ørtuger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
