Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
13 mark sølv. Dette er den store kongebod og svarer i kjøbeværdi
til noget over 4 000 kr.
Den store kongebod var oprindelig 40 mark. For 1 mark
fik man 4 kjør, og kjobeværdien af 1 mark sølv kan regnes til
320 kr. Den store kongebod havde saaledes en kjøbeværdi af
ca. 12 800 kr. efter nutidens mynt.
1 mark deltes i 8 øre, og 1 mark var videre 24 ørtuger,
følgelig 1 øre 3 ørtuger. Den store kongebod blev nedsat til en
tredjedel, folgelig til 13 mark og 8 ortuger.
Lignende forestillinger som Plinius havde E. Pontoppidan om
den rolle, hvalerne spiller ved fangsten af sild og torsk, om end
fabelen om, at havdyrene trakteredes med brod og vin, ikke
kommer med.
I sin Norges naturlige historie skriver nemlig E. Pontoppidan
om silden, at den jages og drives til kysten i ubeskrivelig mængde
formedelst sine Efterstræbere, som ere fornemmelig Spring-Hvalen,
Haaen, Sælhunden, Marsvinet, og overalt den store Hvalfisk, kaldet
deraf Silde-Hval, fordi den som en Ober-Jægermester driver de
store Silde- og Torske Hobe for sig. Naar Hvalfiskene for deres
Storheds Skyld ikke tør vove sig længer ind imellem Ud-Øer og
Nkiær, da blive de dog een Maaneds Tiid eller halvanden der
staaende, ligesom paa deres Post, og bespænde den omtalte Linie,
der giør 60 Norske Mile, langs med Landet. Imidlertid er det
ligesom Hvalfisken overgav sin Commando til de omtalte mindre
Rov-Fiske, og disse omsider til Torsken og Seyen, hvilke, idet de
selv forfölges, aflade ikke at forfølge Sildene, over hvilke alting
fornemmelig gaaer ud .
Det er bekjendt nok, at fiskerierne ved Finmarkskysten har
vekslet; der er gode aar og slette aar. Loddens indsig er
uregelmæssigt, loddetorsken kommer det ene aar til Østfinmarken, det
andet til Vestfinmarken, eller kan omtrent udeblive fra hele
Finmarken, selv om der er lodde nok under land; hysen, der enkelte
aar kan være tilstede i store mængder, forsvinder og kan være
borte i flere aar. Seien søger enkelte aar i store masser ind i
fjordene, andre aar holder den sig mere ude ved kysten, og silden
samt forskjellig anden fisk kan være borte længe, for saa atter
at komme igjen.
Torsken, som kommer, er snart mager, snart fed. Kobben
kan komme i skarer somme aar, andre aar er den sjelden.
Der var for ikke mange aar siden paa Spitzbergen et stort
torskefiske, medens nu intet saadant findes. Der er nu store
fiskerier paa Murmankysten, medens der tidligere ikke har været
synderlig fisk der.
Saadanne vekslinger har længe fundet sted, før som i vor tid.
Det er klart, at i det hele og store er alle disse vandringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
