Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL OG SÆLFANGST. 121
ansee effter hvad værd at Kobberne forhandlis udj landet, da
beregnis it fuldtidigt dyr med skind oc alt till 2 ä 3 Woger fiskis
værd effter des stoorlighed oc gylde, mens de aller mindste
ind-kiobes offte for 1 ’S?. — 1 Wog færsk spæck sælgis for 2 Woger
mens det indsaltede for 3 W. at beregne. Kroppen af kiødet
allene ansættis iligemaade imod 1 ff’s betalning, samme pris it
ordinari skind undergiffvis, oc effter slig beskaffenhed kand
gevinsten ved slig fangst mæst proportioneris.
Udgiften som derimod ved Kobbeveidet tilgaar, da udrustis
dertill 8 Mand paa 2de baade med lVa tønde Meel, en Kande
Brendevin, en halv Wog Erter, 2 ti gryn, en half tonde 01, alt
i beløb effter Octroiens taxt. — Sex Waager maa bekostis for 3
baaders Leye. Ellers udløber folckets hyre till 17 Woger omtrændt,
oc er saa dette mæst hvis bekostning som dertill medgaar, naar
det ellers ey ved egne folck oc Tienere brugis, foruden hvis
aff-gifft som aarlig aff Veidets forpagtning maate falde.»
Efter dette fangedes i 1671 og følgende aar paa Sørøen
indtil 400 kobber og derover, i 1698 knapt over 100; der fangedes
mest unger, delvis ogsaa mødrene. Fangsten foregik i yngletiden,
som angives til andersmesse, det vil sige 30te november.
I den første halvdel af det 18de aarhundrede dreves der
ogsaa kobbefangst paa Sørøen, og den bedste fangsttid var 2—3
maaneder før jul. Kjødet og spækket fortæredes med største lyst,
heder det, og skindet betaltes godt. Henved slutningen af det
18de aarhundrede dreves der adskillig storkobbefangst ogsaa paa
øerne udenfor fællesdistrikterne i Sydvaranger og de tilgrændsende
distrikter paa Murmankysten. Fangstiden faldt i december, paa
den tid, da dyrene ynglede.
Paa andre steder i Finmarken fangedes den dels i garn, dels
med kroge, som skjultes paa stranden, hvor den pleiede at gaa
iland. Meget betydelig har fangsten neppe været. I aarene
1765—88 udførtes der i gjennemsnit fra Finmarken kun 72
sælskind om aaret. En del forbrugtes vel ogsaa af indbyggerne til
betræk paa kufferter og til andet brug. Sælskind brugtes ogsaa
af og til til skotøi.
Keilhau, der reiste i Finmarken i 1827 og 1828, skriver om
Tana og Tanadalen, hvor der dengang var 15 familier: «For
nogle aar siden nedlagde man paa et slags klapjagt, som varede
8 dage, 240 sælhunde.»
Stockfleth beretter ogsaa, at sæl fangedes i Tana. Man drev
dem sammen og stængte for dem, saa at de ikke kunde slippe
ud, og nedlagde dem nu paa en slags klapjagt med spyd, satte
paa lange stænger.
Efter Felhnan (1820—32) begyndte den egentlige sælfangst i
Tana henimod høsten, naar elven er tørrest, og mange sæl er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
