Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
gaaet op i elven. Da sendtes der bud til dem, som boede ved
elven paa begge sider af rigsgrændsen, saa langt det kunde naa.
I hver baad kom der da i almindelighed 2 mand med 4
laksegarn, og slog et gjærde tvert over elven 1 å 2 mil ovenfor
udløbet eller noget høiere, saa tidevandet ikke kunde skade.
Gjærdet bestod af pæle, drevne dybt ned i sandet, med dobbelte
laksegarn, som stod 1.5 alen høiere end vandets overflade og var
kilede ned i sandet med kløvede stokke, saa at sælen, naar den
dreves mod gjærdet, ikke kunde komme over eller under. Midt
i elven var et firkantet rum, hvori sælen dreves og senere toges
med garn. Imidlertid stod andre mænd paa stranden for at
slaa ihjel den sæl, som vilde gaa forbi gjærdet over land.
Undertiden slaaes gjærdet tvert over elven i form af en kile
med smaa aabninger mod elveaalen, hvor der er laget en sæk
eller kilenot af dobbelt laksegarn. Kobberne drives didhen, og der
holder sædvanlig et par baade med 2 mand i hver vagt, medens
de øvrige reiser langt opover elven, og med en not af laksegarn,
som gaar over hele elven, driver de sælerne mod gjærdet. Naar
en sæl kommer did og løfter snuden over vandet for at puste,
slaaes den ihjel af vagten; selv om der kommar mange, kan
de ikke rive garnet istykker, men de slaaes ihjel, eftersom de
kommer.
Dette er den fælles sælfangst, men den kan ikke drives hvert
aar. Laksen skræmmes bort af denne fangst, og den gaar derfor
kun for sig om høsten, naar laksen ikke længer gaar op i elven.
Der kan kun fanges, naar vandet i elven er meget lavt.
Det meste, som var fanget paa en gang ved et saadant
gjærde, var 120 stykker; der var da saa mange at dele med,
at de ikke fik mere end li1/« sæl hver.
Saa rig fangsten nu og da kan være, hænder det, at der
ingen fanges; thi hvis vandet stiger, som ofte er tilfældet om
høsten, kan al sæl slippe igjennem.
Desuden fangedes sæl enkeltvis af dem, som ikke boede for
langt fra elvemundingen, flest 1 å 3 mil ovenfor Guldholmen. Man
fangede med en slags kroge eller angler af en fingers tykkelse
og 1 ’/s kvarters længde, fastspigrede i et antal af 24 eller 25,
paa en glathuggen tømmerstok af 4—H tommers tykkelse, som
i ebbetiden gravedes ned i sandbanken, hvor sælen i flodtiden
pleier at opholde sig. Paa stokken var 4 huller, gjennem hvilke
pæle af flere alens længde sloges ned i sanden for at holde stokken
fast, den bindes desuden fast i begge ender med et taug, saa
dybt i sanden, at sælen hverken ser stokken eller tauget.
Naar alt dette er færdigt, og sælen i flodtiden er kommet
paa banken, venter man, til angelspidserne er 2 ä 3 tommer
under vandfladen. Da nærmer man sig med baaden til sælerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
