Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
Det sees, at fangsten er lagt om, saaledes at hvalrosfangsten
er blevet meget mindre, sælhundfangsten er blevet det væsentlige.
Udbyttet af rensdyr, dun og ræv er aftaget, medens fangsten af
isbjørn er tiltaget. Dette staar i forbindelse med fangstmaaden,
idet man tidligere helst holdt sig til Spitzbergens kyster, og
hvalrossen var dengang talrig der.
Af hvidfisk opgives ikke noget udbytte fra Finmarken.
I spitzbergenfarten er eller var det især kvæner, som deltog. I
gjennemsnit var 2/s af de folk, som reiste paa Spitzbergen, kvæner.
I februar begynder man at sætte fartøiet og baadene istand.
Far-toiet forsynes med ishud, det vil sige, det beslaaes med 1 Vs—2
toms bord; udenpaa disse igjen er ofte jernplader til beskyttelse
mod isen. Fartøierne er jagter, slupper og smaa skonnerter, og
til hvert fartoi horer som oftest 2 baade, ca. ti m. lange, spidse
i begge ender og hvidmalede.
I enderne og paa midten er der rum, hvori provianten og
ammunitionen under fangsten opbevares. Imellem rotollerne og
midt paa aarerne spigres læder, forat man skal kunne ro saa
stilfærdig, som muligt.
Nederst i fartøiet lægges som ballast nogle fustager fyldt
med vand. Der trænges meget salt til at salte huderne, spækket
og rensdyr kjødet. Der er fustager til at have spæk i. Øverst
i lasten lægges fangstredskaberne og provianten for 6—7
maaneder. Mandskabet udgjør 10—12 mand, iberegnet skipperen og
de 2 harpunerer. Skipperen er ofte selv harpuner. Efter
mønstringen faar mandskabet en dags fritid, som af de fleste benyttes
til svir.
De reiser i almindelighed i slutningen af marts eller
begyndelsen af april. Overreisen til Spitzbergen kan, hvis vinden er
nogenlunde føielig, foregaa paa nogle faa dage. Ved Spitzbergen
begynder man at gjøre sig istand til fangsten.
Baaden sættes ud, udrustes og bemandes. Udrustning af en
baad er: 2 rifler, 4 landser, ti—7 harpuner med skaft og en
10—12 favne lang line, samt 1 & 2 løse liner, 1 kikkert, i
is-dræg og proviant for 8 dage. Mandskabet paa baaden bestaar
af 1 harpuner, 1 linemand, 1 høvedsmand og 1 bagrumsmand,
hvilke hver har sin særskilte forretning. Harpuneren har at
stikke eller skyde dyret, linemanden at passe den line, hvis ene
ende er fastgjort i harpunstangen og den anden i baaden.
Høvedsmanden er skipper paa baaden, og bagrumsmanden er kok.
Hvis der er havn i nærheden, fortøies skibet, naar baadene
er paa fangst, men hvis ikke krydser skibet saa nær baadene
som muligt. Der aftales et modested, om der skulde blive storm
eller taage.
Hvalrosserne ligger sædvanlig og sover paa et isflak, enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
