Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KßDR IFT OG STEN BRYDNING
727
I 1901 produceredes med 75 mand 2 660 tons kobbermalm og i
1902 med 35 mand 1660 tons. 1 1903 opgives ingen produktion.
I Berits/jord i Kvalsund har der været skjærpet paa de der
optrædende aarer af broget kobbererts, men uden at give
anledning til nogen drift. Disse forekomster sees sporadisk i
dolomit i en storre kvartsindleining i en dioritisk skifer. Lignende
forekomster kan iagttages ved Djupvik i Leirbotn i Altenfjorden.
Porsanger kobberanvisninger i Lakselv i Kistrand præstegjeld
viser kobberglands indsprængt i en hornblendebergart. I 1900 har
der været skjærpet paa en mængde steder i egnen paa begge sider
af Brændelven, i Lemmivara og Lottivara i bunden af
Porsanger-fjorden. I Lottivara ost for Brændelven fandtes kobberglands i
klumper i en tæt dioritisk bergart og stribevis i hornblendeskifer
nær grændsen mod kvartsit, tildels impregneret i presset gabbro, der
optræder flekkevis i den upressede og tætte gabbro. Hvor malmen
optræder impregneret i hornblendeskiferen, synes den i
almindelighed at være begrændset ved afskjærende sletter. Paa
Lemmivara iagttoges smale kobbermal mf ørende kalklag indleiede dels i
hornblendeskiferen, dels mellem denne og talkskifer, dels mellem
hornblendeskifer og kvartsit.
Foruden kobberglands og broget kobbererts og kobberkis findes
gedigent kobber paa flere steder i smaa flekker af tæt dioritisk
bergart.
Malmfeltet er endnu ikke tilstrækkelig opskjærpet.
Jernmalmforekomster i Sydvaranger. Over store strækninger
i grundfjeldets bergarter i Sydvaranger optræder magnet-jernsten
i saadan mængde, at den næsten udgjør en væsentlig bestanddel
i bergarten.
Bergmester Tellef Dahll, der omkring 1870 foretog geologiske
undersøgelser i Finmarken, kjendte malmen i Sydvaranger; men
dengang var der ikke tale om at kunne nyttiggjøre den.
For nogle aar siden, 1903, foregik en livlig skjærpning paa
jernmalm i Sydvaranger, og der toges i hundredevis af
anmeldelser, maaske over 500 paa felterne her mellem Langfjorden og
Pasvikelven.
Forekomsterne ligger lidt over en norsk mil fra Elvenes
og henimod den russiske grændse; denne dannes her af
Pasvikelven, dog saaledes, at det lille russiske landomraade
Boris-Gleb ligger paa den vestre side af Pasvikelven. Afstanden til
Harefossen paa den russiske grændse er 3 ä 4 km. fra en del
af feltet.
De strækninger, over hvilke denne jernmalm i Sydvaranger
er udbredt, er kartlagt paa rektangelbladet «Svanviken . Den
malmforende strækning begynder nordlig for Bjørnevatn (Guovtsja-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
