- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
728

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74(i

FINMARKENS AMT.

javrre), omtrent 2 km. sydvest for gaarden Sandnes ved
Langfjorden eller 6 km. ret vest for den russiske kirke Boris-Gleb.
Saa er der jernmalm syd for Bjørnevatn over mod Ørnevatn
(Ag-geljavrre) og mellem dette sidste vand og Fiskevatn, og saa videre
mod sydost nedimod Næverskrukbugten, den store bugt, som gaar
mod vest fra Pasvikelvens udvidelse KUstervatn. Strækningen fra
nordfor Bjørnevatn ned imod Næverskrukbugten udgjør 11 km.

De strækninger, over hvilke der er skjærpet, udgjør en
samlet. længde af opimod -10 km.

Ertsen bestaar af magnetjernsten; jernglands er ikke iagttaget.

Inden det jernmalmforende felt i Sydvaranger synes malmen
at være mest jernrig ved dets nordlige og sydlige ydergrændse.

Nordligst fra Mellijavrre, et lidet vand omkring 3 km. fra
Sandnes, 5 km. fra Boris-Gleb og 3 km. fra den russiske grændse
er der sydover ned til Bjørnevatn to mægtige forekomster, der
gaar sammen ved Mellijavrre og Suppevatn. Herfra er den
letteste adkomst, idet der i forholdsvis let terræn er 10 km. til
fjorden ved Kirkenes. Der er her mægtigheder paa 50 m. og
mere, tildels meget mere.

Høiden over havet er ca. 100 m. sommesteder mindre,
enkelte steder mere.

Saa er der senere skjærpet ogsaa længer sydlig og vestlig
paa felter, som strækker sig söndenfor Brændtfjeldet og ligger
mellem Holmfossen i øst og Langfjord vatn i nordvest. Afstanden
til Langfjordbotn fra disse felters nordvestligste ende er ca. 1 km.

Felterne kan følges tilsender af meter.

Leiernes mægtighed angives i det hele at variere fra ganske
ubetydelig til ca. 150 m. Mægtigheder paa ca. 20 ni. er ikke
sjeldne, og malmens udgaaende i dagen er anslaaet til ca. 1 mill.
m.s eller tilsammen 1 km.2

Malmen er i det hele fattig og kan neppe skibes uden
foregaaende opberedning ved magnetisk separation. Fosforgehalten
angives til ca. 0.04 pct. og svovelgehalten 0.013 pct. Titansyre
udgjør 0.14 pct.

Malmen er skifrig og bestaar af vekslende striber af
magne-tit, hornblende og kvarts; hornblenden forekommer foruden i
selvstændige striber ogsaa indblandet i magnetitstriberne; af og til
eider epidot. De rigeste malmstuffer holder omkring 55 pct. jern
og bestaar af magnetjernsten og hornblende; i de fattige prøver,
med 35 eller 35 ä 40 pct. jern kommer en hel del kvarts til i
striber vekslende med jernertsen. Disse gehalter af jern gjælder
ikke hele det store felt; oftest er malmen meget fattig, med
overgang til malmblandet berg.

Derimod er malmen efter de foretagne analyser fri for
skadelige bestanddele. Svovlgehalteu i Sydvarangermahnen er som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free