Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSKI.ID OG INDUSTRI.
741
Eilert Sundt samlede i 18t)7 oplysninger om husfliden i
Finmarken :
Fra Maasø præstegjeld hed det i beretning fra lensmanden,
at blandt nordmændene var husfliden ringere end blandt finnerne.
De norske kvinder brugte som regel ikke at væve; men hos
finnerne udførte mændene tildels kjokkenarbeide, forat kvinderne
skulde faa mere tid til at væve; de var mere selvhjulpne med
vadmel og kunde endog sælge noget til landhandlerne og til
Hammerfest by, hvor da de norske maa kjøbe. Deraf fulgte en
misligere okonomisk tilstand hos nordmændene; man havde havt
flere eksempler paa, at personer, som saa at sige sov tiden hen
den lange og mørke vinter, var blevne syge i sine bedste aar,
hvorfor de er blevne en byrde for fattigvæsenet.
Om husfliden og arbeidet i huset oplystes:
Hos nordmændene holdt kvinderne husets folk med strømper
og vanter, mændene forfærdigede og vedligeholdt fiskeredskaber
torske- og seigarn, line- og vadbrug, synke- og dragnot), de holdt
sine baade istand og gjorde simple trækopper, som bøtter, stamper
og melkeringer. Flere mænd syede sko upaaklagelig.
Hos finnerne vævede kvinderne, syede sko (komager og
skaller) samt faareskindspelse, som familien bruger; mændene
syslede med at forfærdige fiskeredskaber og trækopper ligesom
nordmændene. Nogle finner var gode smede, som gjorde okser
og knive og trak op bøsser, baade rifler og haglgeværer; nogle
af dem smedede haakjærringlænker og angler m. m. 3 finner
kunde bygge baade, skjønt de af mangel paa trævirke mest maatte
indskrænke sig til at istandsætte gamle baade.
I Vardø herred stod efter ordføreren husfliden meget lavt.
Aarsagen søgtes i den forholdsvis lette adgang til pengefortjeneste,
der bragte folk til heller at kjøbe færdigt, hvad de trængte, end
i hjemmet at anvende tid til at tilvirke, hvad de kunde, og
derved spare paa skillingen. Baade mænd og kvinder forstod
desuden sjelden at tilvirke husflidsprodukter, og naar de forsogte,
blev produktet gjerne ikke alene smagløst, men ogsaa daarligt.
De faa husflidsarbeider som dreves i Vardø herred var efter
ordføreren:
Syning af kornager og pelse i landdistriktet af sjøfinnernes
kvinder.
Istandsættelse af skotoi og syning af nyt; de fleste, ogsaa i
landdistriktet, kjøbte imidlertid nyt skotoi.
Lidt vævning baade i byen og landdistriktet.
Strikning af sjovanter og strømper til eget brug, sjelden til salg.
Tøier kjøbtes for det meste, tildels ogsaa vanter og strømper.
Forfærdigelse af sjoklæder af skind. Disse kjøbtes dog
hyppigst færdige af udenbygds folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
