- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
742

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74(i

FINMARKENS AMT.

Knytning af spærregarn, i landdistriktet til eget brug, i byen
for en del til salg; spærregarn brages til at sammenbinde en
fiskespærre (to rundfisk), naar den skal hænges over raaveden til
tørring. Spærregarn knyttes af optrevlet gammelt og nyt
taug-værk, eller sjeldnere af hyssing. Til salg er ca. 1 000 000 stk.
værd 1 600 kr.

I landdistriktet blev klæderne, hvis de ikke kjøbtes færdige
i byen, almindelig syede i paagjældende huse.

Husfliden er i det hele fremdeles ringe i amtet, og der er
neppe synderlig fremgang at spore paa dette felt. Hvad der
tiltrænges af gaardsredskaber og delvis fiskeriredskaber, forarbeides
dog som oftest af befolkningen selv. Det samme gjælder hus
geraad og klædningsstykker, særlig de, der tilvirkes af renskind.

Mandens stadige beskjæftigelse med fiskeriet, der tildels for
lange tidsrum ad gangen kalder ham bort fra hjemmet, hindrer
ham fra at tage sig andet fore. Dette bevirker, at omsorgen for
husstellet og for mange gjøremaal, som ellers paahviler manden,
kommer fil at hvile paa husets kvinder. Paa den anden side
kunde der om vinteren blive mere tid til husflid baade for mand
og kvinde, naar ikke det daglige slid og slæb øgedes saa
betydeligt ved fremskaffelse af fodersurrogater til kreaturerne. En
hindring er det vistnok, at materialier til træarbejder for manden
er dyre og mangesteds vanskelige at skaffe, ligesom og tilgangen paa
materiale for de kvindelige arbeider er liden, fordi faareholdet er
forholdsvis lidet.

Der er dog omkring i landdistrikterne mange, som driver
noget haandværksarbeide til eget behov, navnlig tømmermands-,
snedker-, skomager- og skrædderarbeide. Skindberedning forstaar
man i Tanen og Næsseby. Forfærdigelse af trækjørler, spaan
kurve m. v. hører med til husfliden i nogle herreder.
Garnbinding drives mange steder. Traaden ligesom alle øvrige
materialier til fiskeredskaber kjøbes.

Vævningen af de nødvendigste klædningsstoft’e tilfredsstiller
behovet i nogle herreder. Hvad der væves bliver ogsaa i regelen
syet i huset. Af strømper og andet strikket arbeide virkes
adskilligt af befolkningen selv.

I Alten har man lagt sig efter spinding og vævning, saa at
der nu er mange huse, hvor vævstol findes. I enkelte herreder
undervises i haandgjerning. Saaledes er der i Nordvaranger en
haandgjerningsskole for konfirmerede piger, hvor der gives
undervisning i som, strikning m. v. I Næsseby er der oprettet en
sløidskole, der har givet gode resultater; i Talvik er givet nogen
undervisning i sløid ved folkeskolerne. Ved amtsskolen gives
undervisning i sløid og kvindelig haandgjerning.

Hos fjeldfinnerne i Karasjok og Koutokeino forfærdiger kvin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free