Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i FINMARKENS AMT.
Ingen Borger af Nord-Far eller Finmarks-Far skal handle
med en Andens Skyldmænd al den Stund de kunde have
Forening udi Handel og Kjøb; hvem det gjorde, skulde staae den
Anden til Rette derfor der i Landet eller udi Bergen efter gamle
Sædvane, uden at have Seddel fra deres Udredere, som de seneste
tog hos, og fra ham er forlovet. Saafremt Nogen herimod gjør,
da skal den, som udborget haver, miste sit Gods og i lige
Maade bøde otte Øretugir og tretten Mark.
De kjøbsvende, som borgerne, da (le flyttede tilbage til
Bergen, efterlod til bestyrelse af handelen, kunde efter dette
passe det saaledes, at fiskerbefolkningen stedse blev deres
skyldnere.
Privilegiet af 1562 og forbudet af 1572 lammede baade
borgerne og den fiskende befolkning. Prisen paa de udførte varer
faldt eller beroede paa de bergenske kjøbmænds forgodtbefindende,
medens prisen paa de indførte varer steg, alt til skade for fiskerne.
Nogen opfordring for handelsmænd til at nedsætte sig og bo i
Finmarken midt iblandt fiskerne var nu ikke længer tilstede.
Følgen blev snart den, at de vederheftigste borgere flyttede
tilbage til Bergen for igjen at faa borgerret eller tilladelse fil
direkte handel med udlandet.
I frihandelens tid havde ikke blot borgerne, men ogsaa flere
af de mest velstaaende bønder lagt sig til jagter, hvormed de
seilede til Bergen; men de blev indskrænkede til at udføre
fra Finmarken alene deres egen avl eller hvad de selv og
tjenere kunde fiske, uden at kunne kjøbe noget af andre til kom
plettering af ladningen, eftersom fiskerne forresten blev holdt i
gjæld af kjobsvendene. Følgen var den, at de maatte lade
deres jagter staa paa land og raadne .
Paa Peder Claussøns tid havde de endnu jagter at seile til
Bergen med, thi han skriver:
De skiftis til, at seigle til Bergen huert andet Aar, fordi
de som henseigle, kunde icke komme den Sommer hiem igien,
men maa blifue i Bergen eller noget Læn norden for Bergen
ofuer Vinteren; oc naar de 0111 Vaaren seigle hiem igien, da
seigle de andre til Bergen, som hieinme hafue værit.
Da der ikke blev holdt afregning, og da fiskerne hverken
vidste eller flk vide, hvad de havde leveret, og hvad de havde
faaet, saa blev de flittige og lade, de sparsommelige og ødsle lige
vilkaar underkastet, nemlig, at enhver skulde aarlig fortære, hvad
som fortjentes, og naar fiskeriet engang slog feil, da sulte .
Regningen blev balanceret i gode fiskeaar, men i slette
aaringer som i 1627, 1628 og 1 629 var indbyggerne nær ved at’
sulte ihjel. I 1629 flk befalingsmændene i Bergen og Trondhjem
ordre til at tilholde borgerskabet i de 2 byer at forstrække fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
