Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
efter deres virkekreds kunde man inddele landet næsten ligesaa
sikkert som efter præstegjeld. Virker præsterne paa
indbyggernes sind, saa har omvendt kjobmændene næsten altid deres hele
borgerlige velfærd i hænderne. Finner og nordmænd sætter alt
paa spil, naar de blot kan faa drikke brændevin hos
kjobman-den, til de falder overende. De drikker op meget mere end
værdien af den fisk, som de bringer, og lader gjælden føre ind i
bogen, hvilken de vistnok tager med, men hvis indhold de aldrig
sammenligner med sin egen evne til at betale. Gjælden
overstiger tilslut eiendommens værdi, og de maa da overlade til
kjøbmanden sit lille hus, hvis han forlanger det, al jord, som
de eier, og de skatter sig lykkelig, blot de kan blive igjen som
forpagtere. En ubillig og egennyttig kjøbmand bliver derfor let
en plage for landet, men heldigvis er der i denne provins kun
faa saadanne.
Frihandelen af 1789 havde vistnok en god indflydelse, men
det tog tid, saa det varede længe, for tilstanden blev bedre.
Folkemængden, som ved den første almindelige folketælling i
Norge (1 769) var sunken lied til 5 984 individer, var i 1801
naaet op til 7 700. Men saa indtraf krigsaarene 1807 til 1814,
og skjønt der paa denne tid var en livligere handelsforbindelse
med Rusland, bragte dog krigsaarene nød, saa folkemængden
atter gik noget ned; ved folketællingen 1815 var der 7 000
indvaanere. Efter denne tid begyndte Finmarken atter at komme
sig noget op. Handelen med russerne tiltog mere og mere, og
ved folketællingen i 1835 havde Finmarken naaet et
indvaaner-antal af over 10 000 mennesker.
Markeder og laiidfarehandel. Af de gamle finmarksmar
keder er det nu kun markedet i Bossekop, som har nogen
betydning. De andre markeder er ophævede. De bedre
kommunikationer og den tætterre bebygning har gjort, at deslige stev
ner er blevne overflødige, men dog tør det hænde, at Bossekop
marked endnu vil gaa i mange aar.
Bossekop marked holdes to gange om aaret i marts og
december. Det besøges foruden af amtets egne indvaanere tillige
af tilreisende fra Finland og Sverige. Der omsættes fornemmelig
renskind, renkjod, ryper, smor, skaller, handsker, pæske,
kolonialvarer, tøivarer og fisk. Værdien af omsætningen paa Bossekop
markeder antages aarlig i senere tid at have udgjort, paa
vaar-markedet 49 858 kr. og paa høstmarkedet 63 595 kr.
Alten marked eller Bossekop marked er gammelt og har
holdt sig til vor tid, skjønt ikke altid med øvrighedens billigelse
Paa Talvik thing 15de juli 1726 klagedes der over, at ved
Eggeskal i Alten aarlig nytaarstid holdes offentligt marked med kvæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
