Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
771
nerne, hvorved finnerne forarmedes. «Thi forbydes nu, at ingen
deslige samling maa ske, efterdi deslige marked ei er af hoi
øvrighed tilladt, under straf for de modhandlende.» Det hjalp
dog lidet. Thi paa thinget 1734 klagedes over, at de norske
finner nu reiste op i fjeldet til de svenske borgere og der solgte
sine varer til dem mod forordningen, og drak sig fulde. Da saa
paa ekstrathing i Talvik 8de februar 1740 seks borgere fra
Torneå var indstevnte for handel paa Eggeskal, mødte de ikke,
men de havde erklæret, at de var reist did, eftersom de ikke
havde kjendskab til, at saadant var forbudt, efterat de fra
gammel tid havde handlet der i henved 200 aar.
Amtmand Kjeldsen søgte at hindre de svenske borgeres
handel. Idet han paaberaabte sig bestemmelsen i
oktroiforhandlin-gen af 25de april 1702, dens § 19, lod han paa Eggeskal i
Alten den 3dje februar 1740 sine mænd hindre de svenske
handlende fra Torneå i at sælge de varer, som de havde bragt
did. Men Altens almue rottede sig sammen.
De indbød de svenske handlende til at komme tilbage og
søgte at hindre, at de blev arresteret.
De svenske handelsmænd turde, trods indbydelsen, ikke
komme ned fra fjeldet, men didop drog hele almuen, finner
saavelsom kvæner, for at kjøbslaa og handle, indtil kjøbmændene
drog tilbage til Sverige.
Forbudet mod markedet blev snart hævet. Tuskhandelen
mellem kystfolket og fjeldfolket medførte saa store fordele for
begge parter, at den ikke ved lovbud kunde stoppes.
Altens marked afholdtes først paa Eggeskal, senere paa
Elvebakken og nu i Bossekop, hvor der er opført endel
markeds-boder.
Om handelen med Torneå i Sverige skriver Sommerfeldt
(ca. 1798):
Til Finmarken nedkommer hver vinter i februar maaned af
fjeldene med rensdyr borgere fra Torneå i Sverige og medbringer
fornemmelig stangjern, gryder og rifler, rævesakse, laase, dørbeslag,
økser, jernstøre, øser, spiger med mere, forarbeidet jerntøi,
forarbeidet kobber, messing og tin, tjære, dreiler, lærreder, kulørte
linnedtørklæder, et slags grovt vadmel, kaldet haars, som fjeldfinnerne
bruger til sine telte, samt anden smaa alnekram. Disse varer
borttusker de almindelig hos de finmarkske kjøbmænd mod tørret
torsk og sei, saltet laks og kveite (hellefiyndre), renskind, uld og
ulddækkener, ræve-, ulve- og bjørneskind.
Leopold von Buch omtaler, at kjøbmænd fra Torneå reiser
om vinteren med jernvarer mod havet til Talvik, Kvænangen og
Utsjoks markeder og gaar sjelden Koutokeino forbi; eller
Finmarkens kjøbmænd drager hen til Torneå for at sælge fisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
