- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
780

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74(i

FINMARKENS AMT.

del fortrængt af Vologdamelet. Dette mel fores til Arkangel paa
tommerflaader, og pomorerne reiser forst til Arkangel, hvor de
forsyner sig med mel, og seiler saa til Xorge.

Murmanskystens befolkning nyder det privilegium at kunne
indfore fisk i alle former toldfrit. Dette privilegium er bevilget
indbyggerne i det nordlige Rusland for lettere at faa folk til at
bosætte sig der og som en opmuntring til samhandel med
fremmede lande.

Til Rusland kan ikke norske undersaatter drive eksport uden
at erlægge visse afgifter (skibsafgift), som russerne er fritaget for,
men russerne kan afsætte sit mel toldfrit og kjøbe op fisk i
Finmarken uden at svare afgift.

For de norske fiskere er denne handel fordelagtig og ogsaa
for pomorerne, men for de norske handelsmænd er den det ikke,
og ligesaa linder handelsmændene i Astrakan, at den skader
silde-handelen, og paa et mode har de henstillet til regjeringen at
indfore told paa fremmede fiskevarer, som indføres til Arkangel;
thi den toldfrie import af fiskevarer, som indføres til Arkangel,
er til hinder for den russiske fiskerindustris udvikling i det hele
og sildeindustrien i særdeleshed.

Det er i den saakaldte makketid eller tiden fra 15de juni
til 30te september, at pomorerne har tilladelse til at handle paa
fiskeværene (lov af 3dje juni 1874), og de kan tilbytte sig raa
og saltet fisk mod penge, mel, gryn, korn, jern, hamp,
fiskeredskaber, seildug, tjære, taugværk og træmaterialier. Midt om
sommeren er fisken som nævnt udsat for at odelægges af makk, idet
to arter af spyfluer lægger sine eg i fisken. Det er da fordelagtigt,
at fisken saltes, og russerne salter fisken direkte i sine skibe. Paa
denne tid vilde det være vanskeligt at faa fisken afsat t-il andre
end russerne.

Hele Varangerfjord og egnene længere vestover fisker sei om
sommeren, og seien sælges væsentligst til russerne, der kan byde
høiere priser end nordmændene. Russehandelen bringer kontanter
og det mel, hvoraf mennesker og delvis kreaturer skal leve
vinteren igjennem.

Handelen er delvis en byttehandel De varer, som russerne
sælger, er ovenfor nævnt. Grynene er havregryn. Trælasten or
uliovlede planker, bord og tommer samt ved. Det er i regelen
de daarlige trævarer, som kommer til Finmarken. Den gode
trælast gaar fra Arkangel til England.

I Finmarken byttes ofte trælasten med liverpoolsalt.

Byttehandelen med mel og fisk foregaar dels efter purt, dels
efter vog (som er 36 pund eller nær 18 kg.) eller efter vegt,
som er 20 kg. 1 pud er lidt over 16 kg. (16.38), eller 5 pud er
nær 82 kg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free