Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 12 FINMARKENS AMT.
fra de forskjelligste dele af riget, har, som berørt, ingen særegne
anthropologiske eiendommeligheder udviklet sig.
Finnerne og kvænerne tilhører en helt anden folkestamme
end nordmændene. De sproglige undersøgelser har hjnlpet til at
finde ud slægtsforbindelser mellem finner og kvæner og andre
folk. Efter sprogene tilhører finner og kvæner en stor
folkestamme, den finsk-ugriske, hvoraf levninger nu findes spredt paa
et vidtstrakt omraade fra Ob og Ural i øst helt til Donaus
strande i vest og syd, hvor magyarerne danner folkestammens
forpost.
Magyarernes nærmeste slægtsforbindelse i sproglig henseende
er ostjakerne ved Ob og Irtisj og vogulerne omkring Ural.
I det østlige europæiske Rusland hører til denne stamme
syrjaner og votjaker samt de med kvænerne nærmere beslægtede
volgafolk mordviner og tsheremisser. Kvænernes allernærmeste
slægtninge er dog deres naboer i egnene omkring Østersjøen:
kareler, vepser, voter, ester, liver, hvis sprog ikke skiller sig mere
fra kvænernes end f. eks. dansk fra svensk. Finnerne endelig
hører sproglig til den samme stamme, skjønt deres
anthropologiske egenskaber er saa forskjellige fra kvænerne, at dé neppe
vilde regnes hid, hvis ikke deres sprog hørte til folkestammens.
Finnerne er en særdeles udpræget race, og skjønt der maaske
kun er faa ublandede finner, er racens eiendommeligheder ofte
vel udpræget. Tidligere i beskrivelsen af Tromsø amt en
finnernes almindelige anthropologiske egenskaber angivet, men de
gjengives derhos her for Finmarkens amt, som er det amt, hvor de
fleste finner er bosat.
Finnerne er låve i væksten, de hører til de mindste folk.
Von Düben angiver finnernes høide til 1.5 m., og kvindernes
noget mindre.
P. Mantegazza og S. Sommier maalte 59 mænd og 22
kvinder, fra Karasjok, Koutokeino og Karesuando og fandt
middel-høiden hos mænd 1.524 m., og hos kvinder 1.450 m. Den høieste
mand var 1.70 m. og den laveste 1.32 m., og den høieste kvinde
1.60 m. og den laveste 1.27 m.
Prins Roland Bonaparte har maalt 200 finner i Finmarken,
Tromsø amt, russisk Lappland og Karesuando og fandt
middel-høiden for mænd 1.53 m. og for kvinder 1.47 m.
Finner, saaledes som de møder frem paa eksercerpladsen,
hvor undermaalere kasseres, og hvor der vel er adskillige
blandingsfolk, er noget høiere. 112 finner fra alle dele i det nordlige
Norge havde efter sanitetsmajor Grønn en gjennemsnitshøide af
162.47 cm., men dette er vel delvis blandingsfolk. De ovenfor
angivne høider 1.5, 1.524, 1.53 m. ligger lavere end det tilladte
soldatermaal i Norge, 1.59 m. Da finnerne er mindre end nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
