Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANTHROPOLOGI. 13
mændene, burde der stilles mindre fordringer til høiden hos
soldaterne. Uniformerne, som syes til nordmænd, ser ud, som om
de var syet til kjæmper, naar de smaa fingutter har iført sig dem.
Finnernes hudfarve er i almindelighed lysebrun. Nogle
reisende betegner dem som brunere end de i virkeligheden er,
maaske som følge af den sparsomme brug af vand, som finnerne
gjør, og den røg, hvori de tilbringer en stor del af sit liv.
Synderlig forskjel i hudfarven mellem kvinder og mænd er ikke at
iagttage; dog er hudfarven i ungdommen lysere, og kvinderne
beholder denne lysere farve noget længere end mændene.
Den mest fremtrædende egenskab ved finnefysiognomiet er
den overordentlige bredde af ansigtet fra kindbenene, som hurtig
aftager i bredde ned mod hagen, som er temmelig liden.
Panden er bred, tænderne er næsten altid regelmæssige og
gode. Men de vakre tænder og panden staar i daarlig harmoni
med et bredt ansigt, en liden, flad næse, som ofte er vendt
opad, medens dens basis er meget bred. Ogsaa munden er næsten
altid meget stor og lidet vakker med tynde læber. Aabningen i
øret er sædvanlig overmaade stor.
Øinenes farve er hos finnerne den, som er egen for de blonde
racer, blaa og graa. De er i det hele mere blonde, end man ved
en overfladisk betragtning faar indtryk af, og helt blonde folk
findes blandt dem, uden at de kan give oplysning om, at der er
blandet blod i deres aarer.
Deres øine kan sjelden siges at være vakre; de er smaa,
temmelig bedækket af øienbrynene, med lidet livligt udtryk og
med sparsomme øienhaar; de er surøiet, i øinene er taarer, og der
er røde kanter, vel som følge af røg i teltet, den hvide sne og
den skarpe vind. Undertiden ligger øinene skjævt, men oftest
ret i hovedet.
Øienhulerne er i og for sig temmelig rummelige, men
aabningen til øienhulheden, som ellers pleier at være videst, er ulige
smalere. Medens der hos sædvanlige mennesker er en vel
udviklet fedtpose bag øiet, paa hvilken øiet skyder sig stærkt frem,
saa træder hos finnerne øiet mærkværdig dybt tilbage som i en
grube. Øiet er ligesom skjult og kommer kun frem i en liden
spalte og synes derfor meget lidet, om det i og for sig absolut
taget ikke er mindre end hos andre racer.
Finnefysiognomiets udtryk er frygtsomt og godmodigt,
nærmere dumt end klogt. Ansigtsmusklerne er lidet bevægelige.
Hænderne og fødderne er smaa, benene korte. Gangen er
rask, men usikker, med lange skridt og ligesom gyngende, hvad
der maaske Skyldes de tunge klæder, som de bærer om vinteren,
og at de stadig ligger paa knæerne rundt ilden den lange vinter.
De er oftest hjulbenede og krogryggede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
