Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANTHROPOLOGI. 17
er ogsaa stærkt blandet med russiske ord. Deres døbenavne er
russiske.
Sproget adskiller sig fra almindeligt finsk, saa vore finner
forstaar dem ikke, naar de taler dialekten sig imellem; men naar
skolterne taler med norske finner, forandrer de sit sprog noget,
saa de norske finner kan forstaa dem. Neiden-skolternes dialekt
er stærkt paavirket af norsk-finsk.
Kvænerne i Finmarken hører ikke hjemme i amtet, men er
først indvandret hid i begyndelsen af det 18de aarhundrede <jg
senere.
Leopold von Buch angiver, at kvæner først kom til Alten i
1708, og at det var kvænerne, som først begyndte at dyrke
korn der.
Der foregik en folkevandring i det smaa fra Nordfinland til
Finmarken, saalænge fiskerierne i V’arangerfjorden var gode. De
indvandrende kvæner tog veien rundt den botniske bugt og op
igjennem Lappmarken til Kittilä, hvor de delte sig saaledes, at
nogle drog til Varanger, andre til Alten. Til denne indvandring,
hvorved Finmarken eller den nordligste del af Norge sporadisk
er bleven koloniseret nordenfra lige ned til Salten fogderi, gav
den store nordiske krig egentlig stødet, da russerne herjede i
Finland og Tornedalen.
Særskilte anthropologiske undersøgelser af kvænerne i Norge
er ikke foretagne, men hos de norske kvæner gjenfindes de
anthropologiske mærker, som Retzius angiver hos den tavastlänska
grundtype af finlændere, hvem han karakteriserer saaledes:
I væksten er de stærktbygget, skulderbrede, trinde med svære
lemmer, af middels høide; ofte forekommer baade låve og høie
individer, af og til meget høie. Muskulaturen er meget stærk.
Hudens farve er snarest lys, dog ofte noget graaagtig,
ligetil olivengraa; den er sjelden saa ren med gjennemskinnende
rosenteint som hos blonde germanere (svensker, nordmænd og
englændere).
Hovedet er sædvanligvis stort, kort og bredt (kortskallet),
men ikke egentlig høit, ofte meget kantet.
Ansigtet er stort og langt, men forholdsvis bredt baade over
panden og endnu mere over kinderne og kjæverne; underkjæven
er stærkt udviklet, med udprægede bagre vinkler og med stor
bredde imellem dem.
Næsen er liden, temmelig bred, enten stump, eller den ender
oftere med en liden spids, som sædvanlig peger noget opad;
næseborene er temmelig vide. Munden er ogsaa temmelig bred.
Øinene er smaa med ganske smale aabninger, som af og til
er meget sænkede (det indre hjørne er noget dybere), iris er lys,
graablaa eller oftere blaagraa, ligetil graa eller blaahvid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
