Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 6
FINMARKENS AMT.
rigdom paa afsidesliggende steder, hvorhen præsten aldrig har
anledning til at komme, og en saadan sørgelig overflod paa
krøblinge, der aldrig kan komme til kirken, som Finmarken.
Virchow mener, at finnernes fysik er gaaet tilbage i
aarhundreder paa grund af klima og daarlig ernæring, og at det i
det hele er en degenereret stamme.
Skjønt finnerne taler et sprog, som er nær beslægtet med
kvænernes eller finlændernes, saa tilhører de dog anthropologisk
en anden race.
Finnerne er nu ofte et blandingsfolk, og udenfor Finmarken
kan det have sine vanskeligheder at træffe folk af ægte
finnerace. Nutidens fin er ikke længere nogen konstant type. Ofte
er det alene dragten, som angiver nationaliteten. Ansigterne viser
en række af overgange. Den ene fin kan have et rent norsk
ansigt, medens hans nabo kan have et hoved med ægte
mongoloid udseende, med et vildt, lidt forskræmt udtryk.
Denne overgang til nye typer er ikke noget, som er eget
for finnerne. Det er vel kjendt fra andre mongoloide stammer;
blandt eskimoerne gjenfindes det samme og ligesaa hos tyrkerne
i Europa, der helt har skiftet sin gamle type. Men baade
finnerne og eskimoerne og tyrkerne har bevaret sit sprog.
Skoltefinner kaldes alle russiske finner vest for Kola—Imandra:
Pasvik-skolter, Neiden-skolter, Petschenga-skolter, Mui’tke-skolter,
Njuotjavrre-skolter.
Alle skoltefinner, undtagen de i Neiden, er russiske
under-saatter, og alle tilhører den græsk-katholske bekjendelse. Kun
nogle faa familier i Neiden er norske under saa tter.
Nogle skoltefinner bor nær den norske grændse i Boris-Gleb.
De blev ved konventionen af 1826 sikret visse rettigheder,
væsentlig med hensyn til fiske inden norsk territorium.
Østboerne (nuorteladsjak) er det navn, hvormed de russiske
finner af den græsk-katholske tro benævner sig selv.
Nordmændene og efter dem kvænerne paa grændsen kalder disse finner
«skolter», koltat, efter den megen skurv, som de ofte pleier at
være befængt med, og som frembringer skaldethed.
«Skolterne» er en lavtstaaende race, uden livskraft og uden
fremtid.
De er kjendelige fra de norske, svenske og finske finner ; i
almindelighed er de mere tætbyggede, og mændene har fyldigere
skjægvækst. Deres ansigter er oftest plumpe og uskjønne med
bred næse og fremstaaende mund, og stemmen hæs, som om de
havde forskreget sig.
Af enkelte individers høie vækst samt rige rødlige haar og
skjæg ser man tydelig, at de er stærkt blandede med russisk
blod. Mange af dem kan tale noget russisk. Deres finske sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
