Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 32
FINMARKENS AMT.
O. H. Sommerfeldt, amtmand i Finmarken, antager i
Topografisk journal 1799—1800, at «den ganske folkemængde i
Finmarken, conditionerede iberegnet, kan anslaaes i det høieste til
omtrent 6 500 sjæle, hvoraf de norske udgjør de 4/i3-dele,
fjeld-finner ä/i8-dele og sjøfinner og kvæner 7/i3-dele».
Dette skulde give 2 000 nordmænd og 4 500 finner (og
kvæner), hvoraf 1000 fjeldfinner. Hans tal er fra 1798, da Friis’s
tal giver 1 757 nordmænd og 4 651 finner og i sum 6 408.
Den almindelige folketælling i 1769 gav 5 984 individer,
hvilket kommer nær det beregnede tal i 1777, 5 910.
Folkemængden var i 1801 efter folketællingen vistnok 7 707,
saa at det beregnede tal 6 520 for 1805 synes noget lavt, men
her kan det erindres, at der i aarene mellem 1801 og 1805 har
med stor heftighed raset en smitsom sygdom, særlig 1802 til 1803,
saa at der efter amtmandens indberetning alene i Alten—Talvik
sogn blev bortrevet ca. 230, saaledes som under afsnittet om
sundhedstilstanden nærmere omtalt.
Folkemængden i Finmarken kan efter skattemændenes antal
i 1567 antages at have udgjort ca. 3 910 indbyggere, af hvilke
840 var finner og 3 070 nordmænd.
I løbet af de følgende hundrede aar aftog befolkningen, saa
at den i 1667 udgjorde ca. 3 300; men medens finnerne er
tiltaget til 1130, er nordmændene aftaget til 2 110.
I de følgende 80 aar til 1747 er befolkningen steget til 639
skattemænd, svarende til 3 500 indbyggere, men det er finnerne,
som er tiltaget til 1 740, medens nordmændene er aftaget til
1 760.
Imellem 1747 og 1757 stiger folkemængden af den grund,
at Koutokeino og Karasjok er blevet helt norske, medens finnerne
der tidligere var saakaldte fællesfinner med svensk øvrighed og
derfor ikke kom ind i dette mandtal. I 1751 deltes disse
fælles-finner, idet Enare og endel af Utsjok blev svensk (finlandsk) og
Karasjok og Koutokeino norsk.
Finnerne tiltager fremdeles stadig, medens den norske
befolkning naar et minimum med 290 skattemænd eller ca. 1 590
individer i 1805, medens finnerne i dette aar udgjør 901 skattemænd,
svarende til 4 930 individer, saa at den samlede folkemængde
var 6 520 individer.
Først imellem 1815 og 1835 øger nordmændenes antal
hurtig; i 1865 er der flere nordmænd end finner i amtet, og i 1875
er nordmændenes antal større end finnernes og kvænernes
tilsammen.
Om folkemængdens forringelse er der nogle oplysninger i
Talviks kirkebog:
I 16de og 17de aarhundrede flyttede en hel del folk herop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
