- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
33

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FOLKETAL FØR 1900.

33

fra Sørlandet, men handelspri vilegierne drev store dele af
nord-mandsbefolkningen sydover igjen, saa at tilstanden i Alten—
Talvik blev i provst Falchs tid (1735—42) høist beklagelig, og
folkemangelen i provst Frugaards dage (1758—66) var saa stor
og tiltog saaledes daglig, at det fast var at befrygte, at landet
omsider vilde blive øde paa beboere.

Man kan ogsaa af ministerialbøgerne se, at der i begyndelsen
af det 18de aarhundrede boede ikke saa faa nordmænd i
Rognsund, Stjernsund og paa andre steder i bygden, hvor senere og
indtil langt ind i det 19de aarhundrede ingen nordmænd havde
boplads. Paa disse steder findes pladse med norske navne, uden
at man har finske navne paa dem.

Friis’s tal viser, at den norske befolkning i Finmarken stadig
er gaaet tilbage, medens den finske er gaaet frem eller er
tiltaget lige fra 1567 til 1815.

Efter 1815 er den norske befolkning igjen tiltaget meget
stærkt, men den finske har heller ikke i denne tid staaet stille
eller aftaget. Et ikke ubetydeligt antal finner er derhos
efterhaanden forsvundne iblandt nordmændene som fornorskede
individer. Imidlertid maa det erindres, at fra midten af det
18de aarhundrede til 1835 er kvænerne regnet med blandt
finnerne.

Aarsagen til nordmandsbefolkningens aftagen i Finmarken
fra midten af det 16de aarhundrede til henimod slutningen af
det 18de, da «landet var nær ved at blive øde», laa i
monopolhandelen.

Det antages, at Finmarken i sin første blomstringsperiode
eller henimod midten af det 16de aarhundrede har havt en
befolkning af omtrent 650 familier eller 3 250 individer nordmænd,
et antal, som først igjen naaedes i 1835. I tidsrummet fra 1591
til 1789, fra hvilket sidste aar handelsfrihed igjen indførtes, blev
Finmarken mishandlet, og den norske befolkning aftog.

Forøgelsen af finnernes antal i Finmarken har dog efter Friis
været afbrudt i enkelte aar, som ikke har faaet plads i tabellen.
I aaret 1 704—05 foregik en formindskelse af 30 familier i
Øst-finmarken og 51 familier i Vestfinmarken eller tilsammen maaske
ikke mindre end ca. 400 individer paa ét aar. Dette skyldtes
en koppeepidemi, som synes at have begyndt 1704 i Sydvaranger,
hvor befolkningen alene i Pasvik distrikt sank ned fra 24 til 13
familier; derfra udbredte den sig over Øst- og Vestfinmarken og
rammede især finnerne, men den har ogsaa krævet en del ofre
blandt nordmændene.

Befolkningen i Østfinmarken sank mellem 1704—05 fra 212
til 191 skattemænd.

Den uforholdsmæssig store forøgelse af finner fra 1747—57

3 — Finmarkens amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free