Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 50
FINMARKENS AMT.
Von Westen beretter videre, at de, som søgte tilfjelds,
undgik sygdommen.
Det 19de aarhundredes begyndelse udmærkede sig saaledes
ved pestartede sygdomme, som rasede over en stor del af
Finmarken og bortrev en mængde mennesker.
I 1792 mærkedes først den sygdom, der i over 20 aar med
korte mellemrum herjede blandt Finmarkens indvaanere. Den
viste sig først i Alten—Talvik sogn.
Lægeembedet i Finmarken eller, som det kaldtes, Finmarkens
kirurgiat. havde da staaet vakant i 2 aar; nærmeste læge var
kirurgen paa Tromsø. Til ham skrev fogden under pesten, at
«det eneste, vi kan trøste os med, er smedene, som med sine
store hukkerter kan aabne aarerne paa dem, der har hjerte til at
betjene sig af dem».
Sygdommen begyndte med stærk hovedpine og rygværk, og
naar sygdommen var 2—3 dage gammel, blev de syge beheftede
med en stærk ømhed over hele legemet. Hos nogle begyndte
sygdommen foruden med hovedpine ogsaa med brækning, og hos
disse mærkede man sygdommen i mindre grad og der var
hastigere forbedring. Naar sygdommen havde varet 8—10—12 dage,
fulgte svulst i halsen og en haard hoste, som gjorde, at mange
neppe kunde tale, eller kun ganske uforstaaelig. Med
sygdommen fulgte stærk hovedpine og undertiden nogen kolik,
ligeledes saa man smaa røde pletter over den største del af huden.
Stor mathed og et stakket aandedrag fulgte de syge.
I 1795 grasserede en smitsom syge, kommet fra Sverige,
blandt de fastboende i Koutokeino sogn. Den ytrede sig
pludselig og voldsomt med heftige sting under brystet, ligesaa med
brækning og feber.
I 1798 rasede i Vadsø sogn en stærkt smitsom syge,
der bortrykkede mange mennesker og tildels udbredte sig i
Polmak.
I 1800 rasede sygdommen i Kjelvik sogn, og i 1802—03,
fra november til midten af juli, med stor heftighed i Alten—
Talvik, Loppen, Maasø og Kjøllefjord sogn, hvor ligene i mange
fjorde laa ubegravede i gammerne i 6—7 uger.
Værst rasede sygdommen i Alten—Talvik, hvor den efter
amtmand Unmacks indberetning af 13de februar 1804 skal have
bortrevet omtrent 230 mennesker, gamle og unge. Store
fællesgrave opkastedes paa Talvik kirkegaard, men ikke allesteds
magtede de gjenlevende at begrave sine døde. Dette var saaledes
tilfældet i Skillefjord, Korsfjord, Komagfjorden og begge
Lærris-fjordene, hvor der henlaa ca. 30 lig rundt om i gammerne.
Fogden beordrede derfor udpaa vaaren lensmand Strande til med
24 mand at reise rundt i fjordene for at jorde ligene «dels paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
