Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUNDHEDSTILSTAND.
53
Med læger var Finmarken Jam daarlig forsynet i ældre tid.
Da der oprettedes de saakaldte distriktskirurgiater, var dog
Finmarkens amt det første amt, som flk sin distriktskirurg.
Udgifterne til medicinalvæsenet udrededes af brændevinsafgiftskassen.
I 1826 blev oprettet et embede som distriktskirurg for
Østfin-marken, men dette embede flk man først besat i 1837. I 1836
oprettedes Alten—Talvik distriktslægeembede.
Medens der i 1814 i det nuværende Finmarken kun var 1
kirurg, blev der i 1836 3 lægedistrikter: Vestfinmarkens,
Alten-Talviks og Østfinmarkens.
I 1859—60 bevilgedes til 4 nye distriktslæger i Finmarken
(Loppen, Maasø, Vardø og Sydvaranger).
I 1900 er der ialt 10 lægedistrikter i Finmarkens amt
foruden en fast ansat læge, der forretter som fiskerilæge,
epidemi-læge og vikarierende distriktslæge i amtet.
Finmarken er nu det amt, hvor der er flest distriktslæger i
forhold til folkemængden, 1 distriktslæge paa 3 280 individer, i
gjennemsnit i riget 1 paa 14 736, men paa hver distriktslæge falder
endnu 4 000 til 5 000 km.2, og i Koutokeino er det endnu 150
km. fjeldvei til læge, og i Karasjok 140 km. til lægen i Kistrand
og 139 km. til lægen i Alten.
Husraad, kvaksalvere og overtro om sygdom. I en
landsdel, hvor veien til lægen er lang, er der ofte god brug
for husraad og ligesaa for folk med nogen erfaring i
lægekunsten og for kvaksalvere.
Her er nedenfor først berettet noget om finnernes husraad
for vel et aarhundrede siden, dernæst nogle beretninger om
kvaksalvere, og endelig er omtalt nogle overtroiske forestillinger, som
knytter sig til sygdomme.
Samuel Budde, præst i Koutokeino fra 1786 til 1791, har
meddelt nogle oplysninger om husraad blandt finnernej:
For snue og trangbrystethed kogte de nogle spaaner af ener
i vand. og drak denne the, hvilken Budde fandt fortræffelig til
at modstaa kulden.
Af renens blod koger de en suppe, som virker stærkt
afførende, hvilken efter Budde er dem høist tjenlig, da saavel renens
melk som ost og kjød bevirker forstoppelse.
Ældre renjægere fra Østerdalen og Gudbrandsdalen, hvilke
gjerne drak blodet af den fældte ren, kogte og suppe af denne,
om hvilken de ogsaa berettede, at den virkede afførende.
Finnerne kalder al indvortes sygdom: at have ondt for
hjertet, og derimod brugte de kamfer og brændevin, peber og
brændevin, men naar de ikke havde det, lod de en med munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
