Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 54
FINMARKENS AMT.
suge saa længe paa brystet, indtil blodet blev trukket frem i
smaa brunrøde flekker, og da sagde de, at de følte bedring. For
lændeværk og leddeværk brugte de knusk (svamp), som de tændte
og lagde paa de steder, som smertede. De lod knusken brænde
hul paa skindet, hvilket gav et lidet knald fra sig, som efter
deres mening var troldet eller ganden, som pakkede sig bort.
Finnerne finder i pis megen lægedom, skriver Budde. I
feber drikker de det og befinder sig vel derved. Med det tor
de sine ansigter for at hærde dem mod frosten, i det blander de
salt, koger det næsten til hvidt skum og besmører dermed
skaarne og hugne saar, hvilke derved hastig læges.
Anvendelsen af urin mod frost er kjendt eller var kjendt
ogsaa ellers i Norge.
Til klyster kogte de havremelssuppe med lidt salt i og
anvendte den saa varm, som man kunde taale. Tør bævergjeld
brugtes af finnerne i snus mod snue, og de befandt sig ret vel
derefter. Mod næseblod brugte de knusk (svamp paa birketræer),
hvilken de og lagde paa aaren, naar de var aareladte, og de
fandt, at det straks standsede blodet. Knusk er ogsaa anvendt
andetsteds i Norge til at standse blod.
Naar de plagedes af durkløb, brændte de renhorn eller ben
til aske, blandede den med lidt bygmel og vand, bagte det,
kogte og aad det. Dette standsede straks, uden at der føltes
derved nogen besværlighed.
I mangel af tobak røgte finnerne multebærblade, barken paa
ener, og den mose, som vokser paa næveren af gamle birketræer,
ligesom og bladene af kvannerod.
Mod krim og brystsyge kogte de kvannerod og drak dette
kraftige vand. For brændte saar brugte de tørret og pulveriseret
faareskarn.
Naar renen flk slemme, raadne saar, hvilke ofte plager den
i hede sommere, kogte finnerne barken af rognetræ i pis og
smurte det paa saarene, hvilket renser saaret og bringer det til
at gro, men paa friske saar brugte de at smøre tjære og salt,
som havde god virkning. r
Fjeldfinnerne brugte og et slags laug (ledum palustre),
hvilken de drak som the ; den smagte behagelig og havde god
virkning for brystet; den samme laug brugte de og i stedet for salt
i maden, naar de ikke kunde naa handelen; den gav næsten
samme smag som salt og kaldes derfor paa finsk jæggrasse eller
saltrasse, myre- eller salt-græs, thi jægge betyder en myr.
Den nævnte plante (ledum palustre) er finmarkspors, som
efter Qvigstads finske plantenavne paa finsk heder duodder-rasse
(høifjeldgræs) i Enare og guöc-darjas (ildelugtende lyng) i Pasvik,
ellers i Finmarken guocca-rasse (ildelugtende græs).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
