Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSRAAD, KVAKSALVERE.
57
Denne forestilling er, som clet synes, finsk, ialfald vides den
ikke at have udbredelse ellers i Norge. Maaske kan her ligge
den forestilling til grund, at den smitsomme sygdom føres med
folk fra gaard til gaard.
En fjeldfin, som førte flere renlæs hamp, lagde mærke
til, at der var en kjærris, hvor sneen tinede bort, eftersom den
kom paa læsset. Da anede han uraad, thi han vidste, at hampen
var kjørt gjennem en bygd, hvor der gik smaakopper. Da hans
vei førte ham ved en elv, hvor der var hul i isen, skjøv
han kjerrisen ned i elvehullet og kjørte raskt videre. Da han
vendte sig om, blev han ved kanten af hullet var et nøgent barn,
der jamrede sig. Det kunde ikke komme videre uden skyds.
Naar smaakopper raser, skal de ikke nævnes med deres
almindelige finske benævnelse, boakko-davdda, af det norske poka,
kopper, og davdda, sygdom, af det norske dauöi; man skal kalde
den smavva calmck, smaa øine. Sygdommen selv liker dette navn
og angriber i tilfælde kun mildt de personer, som har nævnt
sygdommen med dette navn; men de, som har benyttet den første
benævnelse, bliver haardt angrebne. Dette, at en ting under
visse omstændigheder ikke skal nævnes med sit rette navn, er i
Norge meget almindeligt. Fiskere skal paa sjøen ikke nævne dyr
med sit rette navn, og der er en hel række saakaldte tabunavne.
Smaakopper antages at være to væsener, et med mandlig og
et med kvindelig skikkelse; de farer sammen, men naar de
kommer i en bygd, skilles de; i de huse, hvor sygdommen
optræder meget strengt, holder væsenet med mandlig skikkelse til,
hvor sygdommen optræder mildt, det kvindelige.
Hvor strengt sygdommen end optræder i et hus, og selv om
det er kolera, saa bliver dog idetmindste én af husets folk
uan-greben; thi sygdommen maa, som det heder, guodrtet aidsesis sato,
lade én tilbage til skyds for sig.
Naar en faar smaakopperne, og de bryder ud, maa ingen
pege paa udslettet, men lade det bryde ud i fred. Peger man
paa dem, slaar de ind, og da bliver det døden.
Optræder i en bygd to smitsomme sygdomme samtidig, da er
der kamp mellem dem, og begge forsøger at blive herskende.
Man har ogsaa hørt ordstrid mellem dem, med beskyldninger,
eller begge roser sig; kopperne gaar da af med seiren i ordstriden,
idet den roser sig af, at den kun én gang angriber samme person.
Hænder det, at smaakopper angriber anden gang samme
person, skal han gaa afsides enten i skogen eller i et udhus,
klæde sig nøgen og med et ris banke støvet af klæderne samt
gnide sin hud med en fille, og samtidig snakke beskjænimende
til sygdommen.
Faar man udslet, kan det være foraarsaget af jorddunster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
